v i m u . i n f o
Deutsche version

Maj 1993 © sdu

Nørrebro i København mindede om aftenen den 18. maj 1993 om en krigszone. Unge EU-modstandere fra det autonome miljø kæmpede mod politiet. Adskillige på begge sider blev såret, men ingen mistede livet.

Urolighederne opstod fordi omkring 56 % af danskerne samme dag havde stemt for Amsterdam-traktaten. Det var egentlig Maastricht-traktaten, som man havde stemt imod året før, men nu med fire vigtige undtagelser. Afstemningen frustrerede mange. Og der blev talt meget om, at befolkningen kunne blive ved med at stemme indtil politikerne til sidst fik det som de ville.

De to afstemninger i 1992 og 1993 illustrerer nogle vigtige problemer ved de danske EU-afstemninger. Hvis befolkningen stemmer imod, hvad skal man så gøre? Melde sig ud af EU, eller prøve at finde en anden løsning? De fire undtagelser blev nærmest udstukket af formanden for Socialistisk Folkeparti, Holger K. Nielsen. Det blev altså ham der fortolkede, hvad danskerne var imod i Maastricht-traktaten.

Et andet problem er, at EU-traktaterne er så indviklede, at det er umuligt at gennemskue konsekvenserne af et ja eller et nej. Og afstemningerne er kun vejledende, så regeringen og Folketinget alligevel kan vælge at træffe deres egne beslutninger. Det positive ved afstemningerne er, at den danske befolkning løbende har måttet forholde sig til EU. Derfor har kritikken fået friere spil her, end i de fleste andre medlemslande. På den måde har afstemningerne været vigtige for den demokratiske debat om EU.

Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
photosFotos og illustrationer
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon