v i m u . i n f o
Deutsche version

Andelsbevægelsen © sdu

Andelsbevægelsens udbredelse havde stor betydning for forandringen af det danske samfund i slutningen af 1800-tallet og i de første årtier af 1900-tallet. Økonomisk blev organiseringen i andelsforeninger afgørende for industrialiseringen af landbrugets forædlingsvirksomheder og for den stærkt stigende eksport til England af bacon og smør. Betydningen for landmændenes og landets indtjening var derfor stor.

Allerede i 1866 blev den første brugsforening oprettet. Det skete efter engelsk forbillede, hvor arbejderne dannede kooperativer, der i fællesskab indkøbte varer. Brugsforeningerne bredte sig hurtigt ud over hele landet, og var med til at sikre varer af relativt høj kvalitet til forholdsvis lave priser.

Andelsforeningerne er bygget op på efter princippet om 'én mand, én stemme'. Uanset hvor mange svin eller hvor meget mælk der bliver leveret, giver det kun én stemme på generalforsamlingen. Det fik væsentlig betydning for den demokratiske udvikling i Danmark. Ved at organisere sig i andelsforeninger gik indtjening, solidaritet og demokratisk deltagelse op i en højere enhed. Det var igen med sikre en vigtig base for opbakningen til folkestyret. Også i de perioder, hvor der var økonomisk krise og høj arbejdsløshed.

Andelsbevægelsen har en meget central placering i den danske selvforståelse. Den står som noget særegent dansk. Samtidig har måden at organisere sig på vakt interesse i udlandet. Andelstanken er i dag et vigtigt element i en stor del af den danske udviklingsbistand til den tredje verden.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
imageBiografier
lexiconLeksikon