tilbage Valgregler i Slesvig-Holsten 1867-1914
Slesvig-Holstens indlemmelse i Preussen havde nogle betydelige demokratiske fordele. Blandt disse var almen valgret. Alle mænd over 25 år – som ikke modtog fattighjælp – kunne stemme ved valgene til Rigsdagen, og det var sammenlignet med andre lande meget liberalt.
Selve valgsystemet var til gengæld mindre demokratisk. Det var delt op i tre forskellige valgklasser, så dem der betalte mest i skat fik den største indflydelse. 1) I den første klasse blev der ikke foretaget egentlige valg. Repræsentanterne blev udpeget blandt de få, som stod for den første tredjedel af skattebetalingen. Det var især de store jordbesiddere som tilhørte denne valgklasse. 2) Vælgerne i anden klasse var den gruppe af velhavende borgere, som betalte den anden tredjedel af skatterne, og den bestod i væsentlig grad af handlende og større gårdejere. 3) Endelig var tredje klasse alle de mennesker, der betalte den sidste tredjedel af skatterne. Det var en stor del af befolkningen på landet og arbejderne i byerne, som stemte her.
Det var indirekte valg, hvor valgmænd besluttede, hvem de deputerede i Rigsdagen skulle være. Da der samtidig var offentlig stemmeafgivning, var valgdeltagelsen – især i de første årtier – i Slesvig-Holsten beskeden. I 1870´erne var det kun godt halvdelen af vælgerne, der stemte. Mange socialdemokrater og dansksindede valgte at blive hjemme af frygt for mulige repressalier fra de preussiske myndigheder. Endelig har den minimale indflydelse naturligvis også haft betydning for lysten til at stemme.
