v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

SPD og den danske bevægelse © sdu

De tyske myndigheder undertrykte den socialdemokratiske bevægelse gennem flere årtier, og i perioden 1878-1890 var SPD forbudt. Den danske bevægelse i Slesvig blev også undertrykt, og fra 1890´erne var SPD danskernes vigtigste alliancepartner.

Da von Köller var overpræsident i Slesvig-Holsten – i perioden 1897-1901 – toppede de tyske myndigheders undertrykkelse af det danske mindretal. I Danmark protesterede Socialdemokratiet mod behandlingen og man bad søsterpartiet SPD om hjælp. Det fik det socialdemokratiske medlem af Rigsdagen – Wilhelm Liebknecht – til i 1899 at ytre sig om friheden til at tale på sit modersmål som en forudsætning for fred og harmoni i riget.

Redaktøren af Schleswig-Holsteinische Volkszeitung, Eduard Adler, var i begyndelsen af 1900-tallet en vigtig talsmand for de danske rettigheder i Nordslesvig. De dansksindede arbejdere skulle beskyttes, og de skulle have ret til at benytte dansk sprog og bevare deres danske kultur. I 1902 vedtog SPD i Flensborg – på Adlers initiativ – en resolution om, at befolkningen i Nordslesvig havde ret til selv at beslutte, om den ville tilhøre Danmark eller Preussen.

Det tyske SPD gik altså ind og støttede de dansksindede i Slesvig. Ideologisk hang det sammen med internationalismen inden for arbejderbevægelsen og en hævdelse af den internationale folkeret. Samtidig forsøgte SPD at kapre stemmer blandt de dansksindede slesvigere. Det havde de en vis succes med, og tilslutningen til det danske parti faldt en del i årene før udbruddet af Første Verdenskrig.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

sourceKilder
imageBiografier
bibliographyLitteratur