tilbage Socialistloven af 1878
I efteråret 1878 blev ”Gesetz gegen die gemeingefährlichen Bestrebungen der Sozialdemokratie“ gennemført i Tyskland. Loven bliver normalt kaldt Socialistloven – på tysk „Sozialistengesetz“ – og den var et forbud mod socialdemokratiske, socialistiske og kommunistiske foreninger. I første omgang skulle loven vare i 2½ år, men den blev løbende forlænget. Først i 1890 blev loven ophævet, og SPD og de socialdemokratiske fagforeninger blev igen lovlige.
Loven blev gennemført efter at Wilhelm I i maj og juni 1878 havde været udsat for to forskellige attentater. Kansler Otto von Bismarck benyttede situationen til at anklage socialisterne for at stå bag. Der var ikke skygge af bevis for, at en socialistisk sammensværgelse stod bag attentaterne, men det var også ligegyldigt for regeringen. Formålet var at bekæmpe SPD og den socialdemokratiske fagbevægelse, fordi den efterhånden havde opnået stor tilslutning.
Med loven var socialdemokratiske møder forbudt, og socialdemokratiske aviser og tryksager var kun tilladt i forbindelse med valg. Overtrædelser af bestemmelserne kunne medføre strenge fængselsstraffe. Alligevel overlevede socialdemokratiet og gik styrket ud af forbudsperioden. Der blev oprettet dækforeninger, der på overfladen var uskadelige, men som reelt udbredte socialistiske synspunkter. Og der blev i det skjulte opbygget et net af tillidsfolk, der arbejdede for den socialdemokratiske sag på arbejdspladserne.
Det håndfaste forbud lykkedes derfor ikke for Bismarck og kejseren. Selv om der i løbet af 1880´erne blev gennemført sociale forbedringer for den tyske arbejdere, så steg tilslutningen til SPD og den socialdemokratiske arbejderbevægelse. Vurderet bagud kan det konstateres, at den tyske regering kæmpede imod en uundgåelig udvikling; den øgede politiske indflydelse til den stærkt voksende klasse af tyske industriarbejdere.
