v i m u . i n f o
Deutsche version

Forfatningskamp © sdu

Forfatningskampen i sidste halvdel af det 19. århundrede har en central placering i nyere dansk historie. Det skyldes, at den var meget afgørende for udviklingen af det danske folkestyre. Kampen fik stor betydning for den politiske forandring, der fandt sted efter tabet af Hertugdømmerne i 1864.

Kampen om den politiske magt blev for alvor sat ind fra 1872, hvor de forskellige venstre-grupper fik flertal i Folketinget. Højre havde fortsat flertal i Landstinget, og blokerede for at Venstre dannede regering. I Grundloven var der ikke bestemmelser om det var Landstingen eller Folketinget, der havde magten til at danne regering i tilfælde af, at der var uenighed mellem de to ting. Der var heller ikke klare bestemmelser om Kongen havde ret til at sammensætte en regering ud fra Folketingets flertal. Derfor valgte han at følge højreflertallet i Landstinget.

Forfatningskampen toppede i midten af 1880´erne, hvor regeringen ikke kunne få vedtaget Finansloven. Regeringen under J.B.S. Estrup valgte i stedet at udstede provisoriske love, som ikke var vedtaget i Folketinget. I denne såkaldte Provisorietid var Folketinget – og dermed demokratiet – sat ud af kraft. Først i 1894 blev konflikten løst ved at den forhandlingssøgende del af venstre- og højregrupperne efter nogle års tilnærmelse indgik en aftale om finansloven. Dermed var Provisorietiden ovre, men det var først med den første Venstre-regering i 1901, at systemskiftet blev endeligt gennemført.

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
audioDidaktiske overvejelser
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
imageBiografier
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur