v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Revolution i Eckernförde © izrg

I 1918 var Eckernförde med lidt over 7.000 indbyggere et lokalsamfund præget af en håndværker-borgerlig venstre-liberal politisk observans. Mange var beskæftiget inden for fiskeri og fiskeforarbejdning. Men den 4. november drog de lokalt stationerede marinesoldater gennem byen - nogle af dem bevæbnet - og befriede en arresteret soldat fra domhuset, hvorefter de hejste den røde fane på deres skibe. Arbejderne på den kejserlige Torpedoversuchsanstalt (grundlagt 1913) proklamerede, at de havde overtaget deres virksomhed. Mandskabet fra Landstormtropperne fratog Eckernfördes betjente og officerer deres våben, hvorefter de fleste af disse forlod byen. De revolutionære stødte ikke på modstand fra den gamle øvrigheds side. Revolutionen fandt altså også sted i Slesvig-Holstens mindre byer!

Dagen efter blev der også her dannet et arbejder- og soldaterråd med en foreløbig aktions-komité, der blev ledet af Otto Jünger, en (flertals-)socialdemokratisk maskinarbejder. Ved et stort møde forklarede han rådets ikke-voldelige bestræbelser på at opretholde den offentlige lov og orden: ?Det økonomiske liv skal også her fortsætte uændret, alle skal blive på deres poster og passe dem fuldt ud, der skal herske orden og hensyn. Især vil vi bestræbe os på at sikre ordnede fødevareforsyninger ... Dette gælder også for de øverste embedsmænd. Landråden og borgmesteren skal blive i deres embeder og under ledelse af aktions-komitéen fortsætte arbejdet for almenvellet.?

Efterfølgende blev det endelige arbejder- og soldaterråd valgt og kunne tage fat på arbejdet. Dets opgaver bestod først og fremmest i at sikre fødevareforsyningen og udbrede revolutionen til det landlige opland gennem informationsmøder, som for det meste endte i valg af bonderåd. Rådets aktionsudvalg opsøgte landråd og borgmester og forlangte, at de og deres ansatte fortsatte arbejdet og bidrog til at opretholde ro og orden. Og røde faner blev hejst på de offentlige bygninger. Den eksisterende forvaltning skulle påvirkes gennem borgerrepræsentanter. Det blev tydeligt, at der ikke fandtes langfristede politiske mål, men at deltagerne spontant overtog ansvaret og udnyttede situationens gunst til revolution.

Arbejder- og soldaterrådenes mål blev skitseret af formanden, Jünger, på et møde den 22. november 1918: ?... Regeringen i riget og i enkeltstaterne er væltet. I spidsen står nu mænd, der er i besiddelse af folkets tillid, og som i denne hårde tid har viljen til at overvinde vanskelighederne. Arbejder- og soldaterråd er oprettet. De har til opgave at sørge for ro og orden, og ? at vejlede og overvåge de offentlige myndigheder. Arbejder- og soldaterrådene holder magten og har taget føringen i det tyske rige. De vil bestræbe sig på at samarbejde med øvrigheden. Vi ønsker ikke at skabe en modsætning til de offentlige instanser. Vi vil forhindre kontrarevolutionære tiltag, ikke fordi vi vil have magten, men fordi vi må gennemføre arbejder- og soldaterrådenes enorme opgaver. De offentlige myndigheder har allerede erklæret sig villige til at samarbejde med os, så vi i fællesskab kan løse de svære opgaver. I er alle bekendt med våbenhvilens betingelser. De er frygteligt hårde og vanskelige, ja nærmest umulige at gennemføre. Men jeg kan og må erklære, at de ikke desto mindre må gennemføres, fordi vi har brug for fred for igen at komme til kræfter... Vi er af den faste overbevisning, at det vil være muligt for os at slutte fredstraktater, der er acceptable og menneskeværdige. ... Vi ønsker ikke at indføre bolsjevisme. Vi kan heller ikke se for os, at et bestemt parti skal herske, vi ønsker ikke at udskifte det gamle med noget tilsvarende. Af disse grunde skal der i den nærmeste fremtid holdes valg til en nationalforsamling, som så kan bestemme lovgivningen ... Den brede del af befolkningen skal få ret til at stemme til nationalforsamlingen og sætte de mænd, som de nærer tillid til, i spidsen for riget ... Alle er selvskrevne til at hjælpe med at nå målet for revolutionen, den sociale republik ... Også modstanderen vil blive respekteret.?

Efter en revolutionær måned var oprøret i Eckernförde egentlig allerede slut, uden at det var kommet til en egentlig omvæltning: soldaterrådet opløste sig, efter at hæren var afskediget og soldaterne ville hjem. Arbejderrådet koncentrerede sig mere om de socialpolitiske opgaver, som bl.a. fulgte med opløsningen af hæren, såsom arbejdsformidling for de afskedigede soldater, boliganvisning til trængende landarbejdere eller bistand til bonderådene. De udførte disse opgaver også efter rigsdagsvalget i januar 1919 og frem til sensommeren samme år. Men det skulle senere vise sig her i Eckernförde - som så mange andre steder i Slesvig-Holsten og den øvrige republik - at de republikfjendtlige og antidemokratiske kræfter forblev i nøglepositionerne inden for militær, domstole og forvaltning.

Se også:

Arbejder- og soldaterråd
Rote Fahne (Den røde fane)
MSPD (Mehrheitssozialdemokratie) (Flertals-socialdemokratiet)

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon