v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

"Landboerbevægelsen" og bonde-attentatmanden Claus Heim © izrg

Den 28. januar 1928 demonstrerede i alt 140.000 landmænd i Slesvig-Holsten. De opfattede sig selv som en "landboerbevægelse", der hævdede deres "ret til at gøre modstand" og greb til "civil ulydighed". Baggrunden var den økonomiske krise blandt mange landbrugere, især ved vestkysten og i flodmarsken. I de senere år havde mange landbrugere vanen tro arbejdet med store låntagninger, men renteniveauet havde efter stabiliseringen af valutaen i 1923 til gengæld været højere, end de var vant til. Dette førte til en uholdbar gældsbyrde, samtidigt med at den svigtende indenlandske efterspørgsel førte til prisfald på kød, mælk og også korn. Så forekom der tvangsauktioner, da mange gårdejere ikke mere kunne betale deres gæld. Det var ikke et stort antal, men det "at blive fordrevet fra egen jord" var af stor symbolsk betydning for landbefolkningen, der siden industrialiseringen havde følt sig økonomisk trængt og derfor ofte længtes tilbage til "de gode gamle dage".

Landboerbevægelsen greb til skatteboykot som kampmiddel, og den 19. november 1928 forhindrede opbragte bønder med aktionen Beidenflether Ochsenfeuer beslaglæggelsen af en bondes to okser på grund af en skattegæld. I august 1929 reagerede landboerne på nogle politimæssige forholdsregler omkring en demonstration med at boykotte byen, indtil den beslaglagte fane et år senere blev givet tilbage ved en ceremoni.

Bevægelsens radikale fløj tyede til vold; det var kun et tilfælde, at ingen mistede livet ved bombeattentaterne på den forhadte stats kontorer og repræsentanter. Hvor landmanden Wilhelm Hamkens fra Tetenbüll i Ditmarsken som en af bevægelsens centrale personer stod for protester og civil ulydighed, greb Claus Heim - født i 1884 i St. Annen-Österfeld - snart til vold og bomber.

Heim nedstammede fra en gammel etableret bondefamilie i Ditmarsken. Den unge bonde havde ved siden af jorden i sin hjemby forpagtet en stor farm i det fjerne Paraguay. Efter at have gjort tjeneste under 1. verdenskrig, drog han igen med sin familie til Paraguay for i 1923 at vende hjem til Ditmarsken. Han drev fra da af en stor gård med 120 ha jord. På grund af gæld var han i 1927 dog nødt til at sælge 40 ha fra. Han var medlem af det særligt radikale Stahlhelm Gau Westküste og andre militante, højreorienterede "hjemmeværn".

Man henførte senere 13 terroristiske anslag til Claus Heim. De var rettet mod landrådskontorer og tjenesteboliger i bl.a. Rendsborg, Slesvig, Niebüll, Itzehoe, Lüneburg og Neumünster og mod bygninger, der husede avisredaktioner, som havde skrevet kritisk om Landboerbevægelsen. I september 1929 blev Heim arresteret, og i juni 1930 måtte han sammen med 13 medtiltalte svare for sig i den såkaldte Großen Bombenlegerprozess ved Altonas nævneting. Heim fik med syv års tugthus den hårdeste straf. Da han i 1931 var blevet overført til tugthuset i Celle, gav NSDAP den prominente fange tilbuddet om at være deres spidskandidat i Slesvig-Holsten. Han afviste dog. Han afslog også en tilbudt benådning fra Prøjsens indenrigsministerium, som forudsatte, at han gav sit æresord på at afholde sig fra vold.

Men i 1932 vedtog gruppen af kommunister, nationalsocialister og tysk-nationale med deres forfatningsfjendtlige flertal i den prøjsiske Landdag en amnesti for bombe-attentatmændene. Denne løsladelse accepterede Heim. Han lod sig ikke igen tage til indtægt for en sag, hverken nazistbevægelsen eller den senere forbundsrepubliks demokrati. Han fortrød aldrig sine handlinger og døde i begyndelsen af 1968.

Se også:

Landbobevægelsen
Luetgebrune

Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon