v i m u . i n f o
Deutsche version

Politik i regionen

flash version

Efter krigens afslutning blev der gennemført nogle grundlæggende politiske ændringer i Slesvig-Holsten. De britiske besættelsestropper skulle sikre at deres besættelseszone blev demokratiseret, denazificeret, decentraliseret og demilitariseret. Det blev grundlaget for opbygningen af de politiske institutioner i Slesvig-Holsten i efterkrigstiden. Og for den politiske udvikling i den nye delstat.

Den politiske- og forvaltningsmæssige udvikling har gennem de seneste årtier mindet meget om hinanden i Slesvig-Holsten og Syddanmark. Men Barschel-affæren i slutningen af 1980´rne var enestående og har ikke haft en pendant på den anden side af grænsen.

Flygtninge og fordrevne var en iøjnefaldende følge af krigen - den slesvig-holstenske befolkning voksede med 69 % mellem 1939 og 1946.
Samarbejdet over den dansk-tyske grænse er blevet udbygget gennem de seneste år. Alligevel er der stadig en stærk sproglig og kulturel grænse.
Efter afslutningen af Anden Verdenskrig blev Slesvig-Holsten en selvstændig delstat i den tyske Forbundsrepublik.
Få politiske skandaler i Forbundsrepublikken Tysklands historie har opnået så stor opmærksomhed som ”Barschel-affæren” i 1987.
Et spotlys i den slesvig-holstenske delstatspolitik: ”Stoltenberg-Steffen-æraen” i 1970erne.
Da briterne i maj 1945 rykkede ind i Slesvig-Holsten, tog de fat på en ny rolle som besættelsesmagt. De skulle skabe sikkerhed og ro til den politiske genopbygning.
Den offentlige forvaltning har stor betydning for borgerne. Principperne bag opbygningen minder meget om hinanden i Syddanmark og i Slesvig-Holsten, men med vigtige forskelle.
I Slesvig-Holsten og Syddanmark har borgerlige partier stået forholdsvis stærkt i efterkrigstiden. CDU og Venstre får stadig en betydelig del af stemmerne lokalt og regionalt.
kontakt | tips | faq | forbindelser | referencer | om dette website | partnere

Copyright © 2005-2016 vimu.info