v i m u . i n f o
Deutsche version

Sprog og traditioner

flash version
I løbet af 1800-tallet opstod både Tyskland og Danmark som nationalstater. Staten skulle ikke længere ses som et territorium under en konge eller en kejser, men være bestemt af et folkeligt fællesskab. Men dette fællesskab skulle først defineres, og ikke mindst afgrænses. Det fik store konsekvenser i grænselandet i form af sprogkampe, borgerkrig og Slesvig-Holstens indlemmelse i det nye tyske rige. Men det betød også ihærdige forsøg på at rendyrke den folkelige kultur. Så den kulturelle elite kastede sig over almuens liv, som de mente, måtte være noget af det mest oprindelige, man kunne finde. Og den politiske elite bidrog til at sammentømre det folkelige fællesskab gennem nabokonflikter og skabelsen af nationale symboler.
Nordfrisisk tales i dag af omkring 10.000 mennesker. Og så er der endda 9 forskellige dialekter.
Hvad er typisk dansk? Og hvad er typisk tysk? Det er umuligt at besvare ordentligt, men der er alligevel nogle tydelige forskelle mellem landene.
I 1800-tallets nationsopbygning blev der skabt en række nationale erindringssteder. Det gælder i særlig grad i Slesvig-Holsten og Syddanmark.
Dialekt er noget, som tales af gamle mennesker på landet. Sådan tænker mange, men forskerne mener noget andet. De siger, at vi alle taler en dialekt.
Egnsdragterne stammer fra en tid, hvor alle gik ens klædt, og hvor moden ikke var fremtrædende endnu! Eller hvordan var det nu lige, det var?
Mad og madkultur har sin egen historie. Den fortæller om lokale betingelser, men også om påvirkninger udefra.
De nationale bevægelser arrangerede fester og parader, for at få befolkningens opbakning. Der blev holdt taler, sunget nationale sange og viftet med de nationale faner.
Sproget blev et meget vigtigt punkt i den nationale kamp i Slesvig i midten af 1800-tallet. Det blev brugt til at mobilisere befolkningen bag de nationale bevægelser.
kontakt | tips | faq | forbindelser | referencer | om dette website | partnere

Copyright © 2005-2016 vimu.info