Værfter
Visual navigation - you need flash player 9 to view this content - or use the text navigation on the page..
Regionen Slesvig-Holsten - Syddanmark var tidligere meget kendetegnet ved skibsbygning. I de fleste byer med adgang til havet blev der bygget skibe. Det hang sammen med at søfarten i regionen spillede en stor rolle. Og da de fleste skibe blev bygget lokalt, var der en meget direkte sammenhæng mellem skibsrederne og skibsværfterne.
Siden midten af 1800-tallet er der etableret stålskibsværfter mange steder. Først i Slesvig-Holsten og senere i Syddanmark. De havde afgørende betydning for industrialiseringen i regionen, og var i mange år de største industriarbejdspladser. På den tyske side har bygningen af flådeskibe haft en afgørende betydning, mens de danske værfter næsten udelukkende har lavet skibe til den civile skibsfart.