Den kolde krig
Den kolde krig
Regionen Slesvig-Holsten og Syddanmark havde under Den Kolde Krig en meget vigtig militærstrategisk placering. Slesvig-Holsten lå op til ”Jerntæppet”, og delstaten lå i vejen for Østblokkens ønsker om at skaffe en direkte forbindelse til Nordsøen. Warszawa-pagtens flådeskibe og ubåde måtte også passere de syddanske kyster for at komme ind og ud af Østersøen.
Den Kolde Krig betød også, at Danmark og Tyskland var nødt til at finde sammen mod den fælles fjende i Øst. Det var danskerne ikke begejstrede for, men det tætte militære samarbejde fik stor betydning for de dansk-tyske forhold i efterkrigstiden. Og for skiftet fra fjende til ven.
Under Den Kolde Krig var Lübeck-Lauenburg og Mecklenburg adskilt af en lukket grænse. I tilfælde af en Tredje Verdenskrig ville de to delstater have været hinandens fjender.
Under Den Kolde Krig var Sovjet hovedfjenden for både Danmark og Tyskland. Det gjorde et dansk-tysk flådesamarbejde nødvendigt.
Under Den Kolde Krig var mange soldater stationeret i Slesvig-Holsten. Det havde stor økonomisk og social betydning for delstaten.
Der var under Den Kolde Krig stor folkelig modstand mod oprustning, atomvåben og krig. Fredsbevægelsen stod gennem årene for mange demonstrationer og protestaktioner.
I juli 1962 blev den dansk-tyske enhedskommando Landjut etableret. Det blev en succeshistorie for samarbejdet mellem de to lande i efterkrigstiden.
København-Bonn erklæringerne fra 1955 er blevet en slags ”Grænselandets Grundlov”. De har efterhånden fået karakter af at være rollemodel for andre mindretalsordninger.
Langelandsfortet blev etableret i 1953 på Sydlangeland. Under Den Kolde Krig blev der holdt udkig med Østblok-landenes sejlads ind og ud af Østersøen.
Under Den Kolde Krig havde Østblokken planer for, hvordan Slesvig-Holsten og Danmark skulle nedkæmpes under en krig. Det skulle blandt andet ske ved at bruge atomvåben.