v i m u . i n f o
Deutsche version

Vejen til den nye stat © izrg

Propaganda, vold og valg: NSDAP's vej frem i Slesvig-Holsten

Hinrich Lohse og 26 medkæmpere stiftede det slesvig-holstenske NSDAP den 1. marts 1925 i Neumünster. Adolf Hitler godkendte kort efter Lohse som regionsleder for region "Nordmark". Partiets gennembrud kom mellem 1928 og 1930. Ved rigsdagsvalget i 1928 fik de 4,1 % af provinsens stemmer og var kun en af flere nationalistiske grupperinger, hvorimod de i 1930 var blevet det stærkeste nationalistiske parti med 27 %. I sommeren 1932 opnåede NSDAP her deres bedste resultat i hele riget med 51,1 %. Slesvig-Holsten var blevet en NS-"mønsterregion", der som det eneste havde givet NSDAP flertal allerede i sommeren 1932.

Regionsleder Lohse så mulighederne i at agitere på landet, og NSDAP spillede på det regionale særpræg som f.eks. det plattyske sprog og myter som den om den heroiske "Bonderepublik Ditmarsken". NSDAP havde ikke noget klart politisk program, men benyttede sig af de ideer, som de talrige nationalistiske og højreradikale partier og foreninger dyrkede. Deres holdninger var inspireret af antisemitismen, racismen og nationalismen. Her, i en region stærk præget af landbruget, virkede nationalsocialisternes diffuse slagord særlig godt. De kunne bekræfte angsten for demokrati, industri og urbanisering og idealisere "de gode gamle dage". NSDAP havde succes med at løfte arven efter Landbobevægelsen.

Partiets propaganda var effektiv. Der var uniformerede optog og processioner gennem gaderne med hagekorsflag, uddeling af flyveblade, vælgerarrangementer med dans og musik, og partitalere, som drog gennem landsbyerne med bil og højttaler. Desuden forsøgte NSDAP med held at rekruttere meningsdannere som lærere, præster eller læger som partimedlemmer - de åbnede op for andre befolkningsgruppers tilgang til partiet. Men også vold var en fast del af partiets agitation. SA´s slagsmål på gader og i haller med medlemmer fra venstreorienterede foreninger, som f.eks. det socialdemokratiske Reichsbanner - ofte med døde og kvæstede - og overfald på politiske modstandere var en del af dagsordenen.

Den 30. januar 1933 udnævnte rigspræsidenten Paul von Hindenburg i Berlin Adolf Hitler til rigskansler som leder af en koalitionsregering af NSDAP og DNVP. Hurtige politiske kursændringer gav indtryk af en "magt-tilranelse": Hitler gennemtvang Rigsdagens opløsning efterfulgt af et nyvalg den 5. marts, hvor NSDAP opnåede 53,3 % af stemmerne i Slesvig-Holsten mod 43,9 % i det samlede rige. Valgkampen var foregået i en overgangsfase mellem retsstat og diktatur: "Forordningen vedrørende Rigsdagsbranden" fra den 28. februar havde sat væsentlige grundrettigheder ud af kraft og tilladt politisk forfølgelse. Rigets ledelse terroriserede politiske modstandere, mens valgret, parlamentarisme og et uafhængigt retsvæsen stadigt eksisterede på papiret.

Den indledende fase af NS-herredømmet var kendetegnet af målrettede forfølgelser af modstanderne [mere] og spontane trusler, gang på gang rettet mod medlemmer af arbejderbevægelsen. Det regulære retsvæsen anklagede dem for højforræderi, mens medlemmer af SA, SS og Stahlhelm, der var udnævnt til hjælpepoliti, satte dem i "beskyttelsesarrest" eller førte dem til de "ulovlige koncentrationslejre".

Den 23. marts 1933 vedtog 2/3 af rigsdagen bemyndigelsesloven, som tillod rigsregeringen at udstede love af enhver art. I de følgende uger rundede nogle få andre retsvedtægter den nye ikke-retsstat af. "Love til ensretning af landene" tog magten fra disse, og "Lov om genoprettelse af tjenestemandsstanden" sikrede, at politisk uønskede tjenestemænd kunne fjernes fra deres poster. Tilintetgørelsen af fagforeningerne i maj og forbuddet mod SPD den 22. juni betød enden på arbejderbevægelsen. De borgerlige partier opløste sig selv. Alle andre organisationer blev "gleichgeschaltet" ("gjort lig med", d.v.s. opslugt af nationalsocialistiske organisationer). Senest i sensommeren 1934 - efter Röhm-kuppet og udnævnelsen af Hitler til "fører og rigskansler" - var NS- herredømmet fast etableret over hele Riget.

Slesvig-Holstens regionsleder, Lohse, var allerede tiltrådt embedet som provinsens overpræsident den 25. marts 1933, og han samlede dermed både partiets højeste og statens højeste embede i Slesvig-Holsten i samme person. Han udnyttede denne dobbeltfunktion til at skabe et stabilt styringssystem i region "Nordmark".

Denne historie hører til følgende emneområder:
Det nazistiske styre
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier