v i m u . i n f o
Deutsche version

Folkefællesskab © izrg

NS-bevægelsen udbredte sin egen forestilling om, hvordan tyskerne skulle leve med hinanden: et "folkefællesskab" med et nationalt og racistisk fundament.

NS-bevægelsen udbredte sin egen forestilling om, hvordan tyskerne skulle leve med hinanden: et fællesskab opfyldt af følelser og forventninger, det nationale og racistisk funderede "folkefællesskab". NS-staten lovede alle, der race- og helbredsmæssigt, socialt og politisk svarede til NS-normerne - altså det store flertal af den tyske befolkning - et stærkt integreret samfund uden sociale, politiske eller kulturelle konflikter. Imidlertid indeholdt NS-folkefællesskabets "vanvittige logik" to led: en ensartet ren og harmonisk integration af det ene menneske og en voldelig til morderisk udstødning af det andet med begreber som "folke- og rigsfjende" eller "samfundsfremmed". Et folk, der var knyttet sammen på en sådan måde, ville også vide at kæmpe sin "livskamp" mod ydre "fjender" - andre folk - med succes. Derved førte ideen om folkefællesskabet også til krigen.

Efter de foregående årtiers splittelse i samfundet blev projektet om et folkefællesskab mødt med stor fascination. Det arrangerede billede af et samfund, der rykkede sammen, udløste stærke følelser hos mange: en propagandistisk selviscenesættelse, den faktiske økonomiske fremgang med fuld beskæftigelse (på baggrund af en ruinerende rustningspolitik) og motorvejsbyggeri og institutioner som "Winterhilfwerks". I slipstrømmen af denne sammenrykning gik det store flertal af befolkningen også ind for, at der måtte handles i forhold til "fjenden". Folkefællesskabets frembrud, oplevelsen af et nyt tysk opsving og den personligt opbyggede loyalitet mod føreren, Adolf Hitler, skabte en begejstret atmosfære, hvor modstand blev en sag for de få.

NSDAP´s partistatistik i året 1935 afspejler nationalsocialismens vellykkede indtrængen i det slesvig-holstenske samfund: der var ca. 88.000 mandlige og 4.700 kvindelige partimedlemmer, og dermed var hver attende af provinsens indbyggere partimedlem - en sådan organisationstæthed blev aldrig nået noget andet sted. Misforholdet mellem kønnene var i overensstemmelse med NS´s kvindeopfattelse.

Indlemmelsen - die "Gleichschaltung" - af alle institutioner i NS-regi meldte det nye folkefællesskabs ankomst. Med monopoliseringen af magten i 1933 begyndte ligeledes en samfundsmæssig uniformering, som traf alle offentlige institutioner, forbund, faglige foreninger, klubber og andelsselskaber. Som regel foregik det som en selv-indlemmelse, der ilede styret i forvejen. Også kirkerne tilpassede sig. Det danske mindretal var undtaget fra ensretningen, men alligevel under kontrol og begrænset under NS-bevægelsen.

De samfundslag, der havde båret NS-bevægelsen frem, landbruget og den småborgerlige middelstand inden for handel og håndværk, syntes at tjene på det "tyske opbrud". NS-styrets umiddelbare vindere var alle de lønmodtagere fra middelstanden, hvis erhvervs- og handelsmæssige karrieremuligheder voksede væsentligt med fortrængningen af jøder og republikanere, med konkurrenters forsvinden og med butikker og firmaer, der i forlængelse af ariseringen kunne erhverves til spotpris. Der var også mange embedsmænd inden for retsvæsen, videnskab, uddannelse og forvaltning, der indtog nye højere stillinger, der var forladt af de afskedigede. Fra 1935 bød udbygningen af militæret på talrige soldater- og officerskarrierer, i Slesvig-Holsten særligt inden for flåden. Og endeligt delte NS-bevægelsen selv (karriere)-jobs ud inden for partiapparatet, i statslige institutioner og andre samfundsorganisationer. Den skabte en ny politisk elite og uddelte positioner og arbejdspladser: fra lønnede NSDAP-medarbejdere, parti og HJ- funktionærer eller SA-officerer over kontorchefer, borgmestre, kredsdirektører eller landråder til forbundsdeputerede, DAF-repræsentanter og bondeførere.

Til trods for al den dynamik, der lå i at deltage, fandtes der sociale grupper, der ikke lod sig integrere fuldstændigt problemfrit i NS- folkefællesskabet. Der opstod betydelige problemer med - og det var måske uventet - repræsentanter for den tidligere "koalitionspartner" DNVP, der forsømte at vise den nødvendige "respekt."

Denne historie hører til følgende emneområder:
Det nazistiske styre
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier