v i m u . i n f o
Deutsche version

Ungdommen under nazismen © izrg

"Nationalsocialisme er organiseret ungdomsvilje". Barndom og ungdom i nationalsocialismen.

NS-styret tillagde opdragelsen af børnene og de unge en betydelig rolle i sit "tusindårsrige". Allerede i børneværelset skulle legetøjet påvirke børnene i nationalsocialistisk retning, og når børnene blev større, overtog "Hitlerjugend" (HJ) opgaven som NSDAP´s ungdomsorganisation.

Efter NS´s magtovertagelse i 1933 opnåede det hidtil ubetydelige HJ at få opløst alle andre ungdomsorganisationer. De overtog med magt lokalerne fra arbejderbevægelsens ungdomsorganisationer. Man satte de borgerlige ungdomsforbund og sportsforeninger såvel som den religiøse ungdom under pres, så de "frivilligt" lod sig indlemme i HJ eller opløste sig. Denne "gleichschalterung" af ungdommen forløb ikke helt uden konflikter. Enkelte unge blev afskrækket af det uniforme, NS-ideologien og pligterne. Først var der en del ungdomsgrupper - mest kommunistiske - der overlevede i det skjulte. Nogle forsøg på at fortsætte det kirkelige ungdomsarbejde holdt også stand, og enkelte bibelkredse, som f.eks. St. Jørgens i Flensborg eksisterede frem til 1945. Men i princippet havde HJ opnået monopolstatus allerede ved udgangen af 1933. Udflugterne, førerprincippet og tanken om, at "ungdom fører ungdom", var tillokkende for mange. Et militært hierarki tilbød mange børn og unge tidlige lederroller, som var synliggjort med brogede pyntesnore.

HJ udviklede sig til en "statsungdom"; kravet lød på at samle alle ariske unge og sammen udleve det nye folkefællesskab. Selvom HJ-medlemskabet først var obligatorisk fra 1939, virkede truslen om at stå uden for på børnene og de unge. Presset blev forøget fra sommeren 1934 til begyndelsen af 1936 med den såkaldte "statens ungdomsdag", hvor alle medlemmer af HJ havde skolefri om lørdagen og kunne udøve deres HJ-tjeneste i form af vandreture og sportsaktiviteter, mens alle de, der stadigt stod uden for, skulle følge en speciel nationalpolitisk undervisning i skolen. I Kiel, hvor HJ havde eksisteret siden 1928, var 58 % af drengene og 28 % af pigerne medlemmer i 1936. Af de unge mellem 15 og 21 år var ca. 40 % medlemmer, mens tallet for aldersgruppen 10-14 år var godt 80 %. I 1935 var næsten 100.000 børn og unge frivilligt medlem af Hitlerjugend i Slesvig-Holsten.

Den 1. december 1936 trådte "Loven om Hitlerjugend" i kraft. Den erklærede partiorganisationen HJ for en af de "øverste rigsmyndigheder" og anviste den opgaven - som en tredje opdragelsens søjle ved siden af forældrene og skolen - at opdrage ungdommen "fysisk, åndeligt og moralsk i nationalsocialismens ånd til folkets og folkefællesskabets tjeneste." Nu skulle hele årgange af ariske 10-årige inddrages, og således var næsten alle ariske børn af fødselsårgangen 1926 med i HJ. De andre - som jøder og syge eller handicappede børn - forblev udenfor.

"Du er intet, dit folk er alt". Dette valgsprog for NS-folkefællesskabet prydede Hitlerjugends lokaler og påvirkede dagligdagen. Den enkeltes frie udfoldelse talte ikke - i stedet var målet i HJ og i skolen at opdrage drengene til soldater og pigerne til mødre. Den grænseløse beredvillighed for folket og fædrelandet og en fuldkommen accept af kommandostrukturen var levereglen. Ved at udnytte den ungdommelige evne til begejstring og det åbne sind over for forbilleder skulle der opstå en "førerens ungdom", der ville ofre sig betingelsesløst for Adolf Hitler. En ny NS-elite skulle vokse frem i den Nationalpolitiske Uddannelsesanstalt Plön (Napola i folkemunde). Denne prægning af børnene i nationalsocialistisk retning kunne endda føre til, at de angav forældrene. NS-staten pålagde også ungdommen andre forpligtelser - f.eks. landåret og rigsarbejdstjenesten.

NS-folkefællesskabet lukkede de "andre", ikke-ariske børn og unge ude. Det kunne f.eks. dreje sig om unge jøder, der enten måtte flygte, eller - som det var tilfældet med søskendeflokken Prenski fra Lübeck - til sidst blev myrdet. Eller unge handicappede, der var truet af drab ifølge Eutanasi-politikken. Utilpassede, der var vanskelige at opdrage, eller unge, der var i opposition, blev sendt i "ungdomsbeskyttelseslejre" af NS-staten. Unge, der pjækkede fra HJ-tjenesten, eller - som f.eks. Swing Heinis - afveg fra normen, følte sig plaget eller forfulgt.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Ungdom og skole
Det nazistiske styre
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
audio Audio
quotesCitater
BDM
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon