v i m u . i n f o
Deutsche version

Forfølgelse © izrg

NS-staten overvågede og forfulgte "folke- og rigsfjender" såvel som "samfundsfremmede", som var truet af "genopdragelse", rettighedsberøvelse og vold eller ligefrem drab.

Det var NS-styrets mål at omdanne det tyske samfund til et offervilligt "folkefællesskab". Ud over integrerende tilbud satsede de på overvågning og udgrænsning og især på forfølgelsen af alle "folke- og rigsfjender". NS- staten tog fra begyndelsen stærke midler i brug mod politiske modstandere og religiøst eller ideologisk afvigende, og den reagerede også på kritik, afvisning og forkert adfærd i folkefællernes privatliv. Mens der blev brugt skræmmekampagner mod enhver gruppe, der havde en chance for at blive "omvendt", gik forfølgelsen af de "samfundsfremmede" langt videre: jøder, sigøjnere og kronisk syge og handicappede kunne ifølge NS´s raceideologi ikke integreres i folkefællesskabet, og for dem truede rettighedsberøvelse, ekspropriation, psykisk og fysisk vold, deportation og drab.

Sigøjnerne - sinti og romaer - oplevede fra 1933 en gradvis juridisk, økonomisk og samfundsmæssig udstødelse. Det gik fra tabet af de fulde borgerrettigheder over placering i sigøjnersamfundslejre og fængsling i KZ- lejre til deportation til tvangsarbejde i ghettoer og lejre i Polen. Omkring 400 sigøjnere fra Slesvig-Holsten blev ofre for den nationalsocialistiske forfølgelse.

På grundlag af "Lov til afværgelse af en opvoksende generation med arvelige sygdomme" var det fra sommeren 1933 muligt at tvangssterilisere psykisk og neurologisk syge og handicappede. I Slesvig-Holsten beordrede "domstolen vedrørende arvelig sundhed" frem til 1940 næsten 4.500 sterilisationer. Fra slutningen af 1937 var det politiet tilladt at sende enhver, der var til fare for almenvellet "ved sin asociale adfærd", i KZ-lejr. De præcise tal for Slesvig-Holsten kendes ikke.

Med krigens begyndelse startede også drabene - forskønnende benævnt eutanasi eller medlidenhedsdrab - på de mentalt og fysisk syge og handicappede. De flere end 30 slesvig-holstenske helse- og plejeanstalter og myndighederne sendte anmeldelsesblanketter på deres patienter til Førerens Kancelli i Berlin. De dannede så grundlag for medicinske eksperters afgørelse af, hvorvidt patienten skulle leve eller dø. Fra starten af 1940 blev de udvalgte patienter dræbt i en af rigets seks drabsanstalter. Fra sommeren 1941 dræbte læger og plejepersonale i mange anstalter gennem overdosering af medicin, mishandlinger eller manglende pasning. Det var de færreste af de ca. 3.400 deporterede patienter fra Slesvig-Holsten, der overlevede forlægningen og vendte tilbage efter 1945. I "børneafdelingen" Slesvig/Hesterberg døde fra 1941 mindst 216 børn af overdosering af medicin, manglende ernæring eller forsømmelse.

NS-staten skred af ideologiske grunde også ind mod homoseksuelle. Politiet, Gestapo og SS mishandlede dem og satte mange i "beskyttelsesarrest". På grundlag af straffelovens skærpede § 175 idømte domstolene de homoseksuelle tugthus- eller fængselsstraffe. Nøjagtige tal over ofrene fra Slesvig- Holsten kendes ikke.

I NS-staten deltog mange og delvist konkurrerende partiorganisationer og statsinstitutioner i overvågning, terror og forfølgelse. Foruden NSDAP, SA, SS, SS's sikkerhedstjeneste (SD) og "Deutschen Arbeitsfront" (DAF) deltog også de traditionelle magtapparater, politi og retsvæsen. Men også den offentlige forvaltning - som borgmestre, det statslige postvæsen og statsbanerne, folkeregistret, finans- og sundhedsmyndigheder - udførte undersøgelser eller ydede afgørende faglig bistand ved terror og forfølgelse. Forfølgelsen udgik i stort omfang fra befolkningen selv, gennem angiveri.

Forvaltning, politi og retsvæsen, senere også værnemagten, satte dele af NS- magten ind i formentlig ordnede og lovfæstede rammer. Parallelt hermed forfulgte specielle institutioner som særdomstole eller det Hemmelige Statspoliti (Gestapo) regimets modstandere og andre uønskede grupper som "straf-idømmende" myndigheder. Også beskyttelsesarresten fortsatte som foranstaltning, og KZ-systemet blev systematiseret. Beskyttelsesfængslede fra Slesvig-Holsten blev for det meste sendt til Hamborg-Fuhlsbüttel, Sachenhausen, Buchenwald eller i Emslandlejren ved Papenburg - fra 1938 til Neuengamme ved Hamborg. Hertil hørte i 1944 omkring 70 satelitlejre i hele Nordtyskland og i krigens slutfase yderligere nogle lejre i Slesvig- Holsten: Lüthjenburg-Hohwacht, Wedel og Kaltenkirchen såvel som Husum- Schwesing og Ladelund. "Arbejdsopdragelseslejren" (AEL) spillede en særlig rolle for Kiel - den udviklede sig til henrettelsessted for Gestapo i Kiel.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Det nazistiske styre
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
audio Audio
quotesCitater
imageBiografier