v i m u . i n f o
Deutsche version

Samarbejde og modstand © sdu

Samarbejdet mellem de danske myndigheder og besættelsesmagten er et emne, der fortsat diskuteres indgående. Det samme gælder forholdet mellem samarbejdet og modstanden.

I løbet af de fem år Danmark var besat, blev der udviklet et nært samarbejde mellem besættelsesmagten og de danske myndigheder. I den indledende fase blev grundlaget for samarbejdspolitikken skabt, og i de følgende år blev den udbygget og sat i system. Det tætte økonomiske samarbejde, som danske virksomheder og erhvervsorganisationer havde med forskellige tyske myndigheder, var betinget af samarbejdspolitikken.

Forholdene i Sønderjylland viser på mange måder, hvorfor danske politikere og embedsmænd valgte at samarbejde med besættelsesmagten. De sønderjyske politiske ledere i Dansk Samråd og Danske Samfund opfordrede kraftigt til at slutte op bag regeringens samarbejdspolitik. Ellers kunne man risikere overgreb på befolkningen, og at grænsen igen ville blive flyttet mod nord. Det gjaldt i stedet om at sikre det indre nationale sammenhold. Erfaringen fra perioden 1864-1920 viste, at det sikrede danskheden. Hovedparten af sønderjyderne - som befolkningen i resten af landet - bakkede op bag samarbejdet, mens den aktive modstand kom fra en lille kreds på fløjene. Enten fra kommunisterne eller fra højrenationale grupper, der ikke havde meget til overs for parlamentarismen.

Modstanden var ironisk nok også afhængig af samarbejdspolitikken. Langt hen i krigen blev sabotører dømt ved danske domstole, og eftersøgningen blev foretaget af dansk politi. Men heller ikke i den sidste fase af krigen - hvor Gestapo og SS var kommet til landet - var der repressalier i Danmark som man kender det fra andre besatte lande.

I løbet af 1942-43 voksede modstandsbevægelsen frem, og i de sidste besættelsesår steg antallet af sabotageaktioner markant. Det var med til at sætte samarbejdspolitikken under pres. Den aktive modstand var rettet mod besættelsesmagten og de tyske interesser. Det er mere tvivlsomt, hvor meget samarbejdspolitikken og den danske regering blev angrebet.

Den 29. august 1943 regnes som en skelsættende dato i dansk historie. Det var den dag, hvor den danske regering valgte at træde tilbage. Regeringen var nærmest tvunget til at trække sig, efter at den var blevet stillet over for ultimative krav fra besættelsesmagten. Krav som den ikke kunne acceptere. Hermed var samarbejdspolitikken og fiktionen om et suverænt Danmark bragt til ophør. Regeringens tilbagetræden fik stor symbolsk betydning, men reelt betød det ikke så meget. Samarbejdspolitikken fortsatte under det såkaldte departementschefstyre, hvor det var embedsmændene i centraladministrationen, der tog over. Samtidig fortsatte de lokale danske myndigheder deres arbejde krigen igennem.

Baggrunden for at regeringen til sidst måtte træde tilbage var, at antallet af sabotageaktioner steg kraftigt i løbet af sommeren 1943. Det betød, at det danske politi var tvunget til at slå hårdere ned på sabotørerne. Den aktive modstand steg i takt med krigens gang, så da Tyskland led nederlag på østfronten og i Nordafrika, vendte stemningen i Danmark. Efter Mussolini blev sat fra magten i Italien, opstod en egentlig fredsoptimisme i Danmark. Det gav tro på, at strejker og sabotage kunne være med til at få fjernet den tyske besættelsesmagt.

Augustoprøret begyndte på Odense Stålskibsværk den 28. juli 1943, hvor arbejderne gik i strejke. Arbejdsnedlæggelser og bystrejker i danske provinsbyer afløste hinanden gennem hele august måned. Det blev til sidst for meget for den tyske militære øverstbefalende i Danmark, Hermann von Hanneken. Han opstillede en række ultimative krav, som den danske regering måtte forkaste.

Odense kom på den måde til at spille en afgørende rolle i forbindelse med uroen, der til sidst førte til regeringens afgang. I løbet af de sidste to besættelsesår blev antallet af sabotager og strejker ved med at stige. I den samme periode udviklede modstandsbevægelsen sig. I de sidste måneder af besættelsen deltog en bredere kreds af danskere i modstanden, men det blev aldrig massebevægelse.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Krig og besættelse
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon