v i m u . i n f o
Deutsche version

Den britiske besættelse © sdu

Da briterne i maj 1945 rykkede ind i Slesvig-Holsten, tog de fat på en ny rolle som besættelsestropper. De skulle skabe sikkerhed og ro til den politiske genopbygning i dette hjørne af et kaotisk og ødelagt Tyskland. Der var nok at tage fat på!

Da Tyskland kapitulerede i 1945, blev landet opdelt i fire besættelseszoner. De skulle administreres af henholdsvis USSR, USA, UK og Frankrig. De allierede ville med besættelsen gøre det helt klart for tyskerne, at de havde lidt det totale nederlag, og dermed forhindre en ny ”dolkestødslegende”. På Potsdamkonferencen i juli-august 1945 formulerede de en programerklæring for besættelsen: Tyskland skulle demokratiseres, decentraliseres, denazificeres og demilitariseres. Alt sammen for at undgå, at Tyskland igen skulle kunne blive en fredstrussel mod andre nationer.

Potsdamerklæringens II.A.2 forudsatte, at tyskerne i videst muligt omfang skulle have den samme behandling i alle zoner. Den indeholdt dog kun få praktiske anvisninger, og da de fire besættelsesmagter havde forskellige holdninger, bevægede de sig snart i forskellige retninger. Slesvig-Holsten kom til at ligge i den britiske zone, og de praktiske problemer med at huse og ernære den store flygtningestrøm satte fra starten sit præg på den britiske politik.

Det var vigtigt at holde den tyske forvaltning kørende - så briterne kunne uddelegere de mange praktiske opgaver – og derfor blev denazificeringen ikke lige så tilbundsgående som i de andre zoner. Hvis alle embedsmænd, der havde været medlemmer af nazistpartiet, skulle afskediges, ville forvaltningerne blive alt for hårdt ramt.

Men briterne var skeptiske omkring tyskernes evne til demokrati, og derfor var de indstillet på at gennemføre en langsom genopdragelse helt fra bunden – eller buttom-up, som de kaldte det. De ønskede derfor at begrænse de nye tyske partiers og fagforeningers aktiviteter til lokalniveau i en rum tid. Men udviklingen i det øvrige Tyskland gjorde det svært at holde igen. Konflikterne mellem USSR og de øvrige allierede lagde grunden til Den Kolde Krig, og derfor blev ønsket om at gøre tyskerne til Vestens allierede stadigt stærkere. Det gjorde det nødvendigt at vise mere tillid og fremme genopbygningen af tysk selvforvaltning.

USA pressede også på. Deres besættelsespolitik havde i begyndelsen hvilet på et straffeprincip, men da de ændrede mening og satsede på genopbygning i stedet for, måtte briterne følge med. Den britiske besættelseszone var en voldsom økonomisk belastning for briterne, og det økonomiske samarbejde med USA blev altafgørende. Oprettelsen af Bizonen i januar 1947 og senere på året lanceringen af Marshallhjælpen satte briterne i et afhængighedsforhold til USA, som fik indflydelse på britisk politik ikke mindst i de økonomiske forhold.

Hvis slesvig-holstenerne havde forventet nye og bedre tider med de britiske besættelsestroppers ankomst, blev de foreløbigt skuffet. De helt fundamentale menneskelige behov for mad, bolig og arbejde kunne i lang tid kun delvist opfyldes. Selv om de allierede gennem besættelsen sikrede fred og sikkerhed, var der nok andet at bekymre sig om. Bolig- og fødevaresituationen, denazificeringen og demontagepolitikken, for eksempel. Den britiske militærregering blev derfor en taknemmelig skydeskive for Landdagens kritik. Men selv om slesvig-holstenernes egen SPD-regering fra 1947-50 havde flertal i Landdagen - og efterhånden fik overdraget stadigt flere beslutninger af briterne - måtte også den sande, at det ikke var nemt at forbedre de vanskelige levevilkår.

Slesvig-holstenerne skulle et stykke op i 1950´rne før forbedrede økonomiske forhold i den samlede Forbundsstat smittede så meget af, at også Slesvig-Holsten kunne se lyst på fremtiden.

Besættelsesstyret ophørte officielt med Parisaftalerne fra 23. oktober 1954.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Politik i regionen
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
lexiconLeksikon