v i m u . i n f o
Deutsche version

Moderniseringen © sdu

Europa blev moderniseret fra midten af 1700-tallet og de følgende par århundreder. Det er der enighed om inden for forskellige videnskaber. Moderniseringsopfattelsen er blevet kritiseret stærkt, men det kan konstateres, at de europæiske samfund ændrede sig markant fra midten af 1700-tallet.

De vestlige samfund har inden for de seneste 2-300 år gennemgået en modernisering. Det er en grundopfattelse inden for flere forskellige fagområder som historie, sociologi, økonomi og litteratur. Det er mere svævende hvad der mere præcist forstås ved "moderniteten", fordi betegnelsen skal forstås i opposition til noget andet - nemlig "det traditionelle samfund".

I løbet af det 19. århundrede blev moderniteten knyttet tæt sammen med, at der var sket en kvalitativ ændring i Vesteuropa. Oplysningstiden og Den Industrielle Revolution havde forandret samfundene til noget bedre - økonomisk, kulturelt og socialt. De moderne samfund i slutningen af århundredet havde således taget et kvantespring væk fra de traditionelle samfund, der eksisterede 100 år tidligere.

Kendetegnende for de traditionelle samfund var at de var meget stillestående. Næsten hele befolkningen levede på landet, og sønnerne fulgte fædrene som bønder eller håndværkere. Det var kvinderne tog sig af hjemmet og børnene. Samfundene var feudale med få adelige godsejere, der var jordejere, mens de kuede bønder var fæstere (lejere) af jorden. Kirken var dominerende, og det var nærmest umuligt at bryde ud af landsbyfællesskabets rammer. Altså statiske samfund med en stærk hierarkisk social orden.

I modsætning hertil står de moderne samfund som dynamiske og i stadig udvikling. Den sociale orden var brudt op og en stor del af befolkningen var flyttet til byerne for at arbejde. De havde således brudt med fællesskabet i familierne og i landsbyen. Dermed var mange mennesker tvunget til at tage vare på sig selv i byerne og havde en række valgmuligheder, som tidligere generationer havde manglet.

Moderniseringen skal også ses i forhold til en sekularisering, hvor religionens betydning i samfundet var faldende og hvor kirke og statsmagt blev adskilt. I stedet vandt rationalitet og fornuft frem sammen med videnskab og oplysning.

Normalt regnes den franske revolution i 1789 som et starttidspunkt for udviklingen af den politiske modernitet. Det var tidspunktet, hvor borgerskabet gjorde oprør mod adelsstanden og kongemagten. Som en del af moderniteten forstås at bredere samfundsgrupper - bønder, arbejdere og borgerskabet - fik tilkæmpet sig politisk indflydelse. Samtidig faldt de autoritære styreformer efterhånden i Vesteuropa.

Den industrielle revolution havde afgørende betydning for den økonomiske modernisering. Nye industrier med mekaniseret masseproduktion voksede frem, og det ændrede fuldstændigt effektiviteten i samfundet. Normalt angives revolutionen at være startet i England i sidste halvdel af det 18. århundrede, mens det først var fra 1840´rne at den fandt sted på det europæiske fastland. Teknik og teknologisk udvikling var afgørende elementer i den økonomiske modernisering, men også markeds- og pengeøkonomiens udvikling var vigtige faktorer. Et moderne banksystem, der kunne låne penge ud til de store investeringer i maskiner og fabriksbygninger, var også en nødvendighed.

Opfattelsen af moderniseringen er fra forskellig side blevet kritiseret gennem mange år. Især fremskridtstanken om at samfundet til stadighed går mod noget bedre, er blevet angrebet. Mange har betvivlet - og stærkest af alle Karl Marx - om moderniseringen nu også var til fordel for alle, eller om ikke industriarbejderne - proletariatet - oplevede stigende armod. Et andet kritikpunkt er, at billedet af de traditionelle samfund er meget unuanceret. Derfor forekommer overgangen til de moderne samfund større end den reelt var. Inden for de senere år har modernitetsbegrebet også stået for skud for at være meget euro-centreret. At der er en underlæggende ide om, at den har fundet sted i de vestlige samfund, der således er det mest udviklede område i verden.

Selv om kritikken er berettiget, så kan det konstateres, at samfundene i Vesteuropa ændrede sig meget i løbet af det 19. århundrede. Det var også tilfældet i den sydlige del af Danmark og i Slesvig-Holsten.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Modernisering og tradition
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

videoVideo
lexiconLeksikon