v i m u . i n f o
Deutsche version

Urbanisering © sdu

I løbet af 1800-tallet og i begyndelsen af det følgende århundrede steg befolkningstallet i regionen voldsomt. Det satte landbosamfundet under pres, og mange mennesker valgte at tage til byerne for at arbejde. Derfor var det især byerne, der voksede markant.

I det 19. århundrede fandt en stor social omvæltning sted i Vesteuropa. Det skete også i Slesvig-Holsten og i det sydlige Danmark. Der er mange vigtige elementer i denne forandring, men overordnet drejede det sig om; 1) en meget stor befolkningsvækst, 2) en stor tilflytning til byerne - den såkaldte urbanisering, 3) en stor samlet velstandsstigning og 4) en voksende social forskel mellem forskellige grupper i samfundet.

Regionen var i 1800-tallet tyndt befolket set i forhold til andre europæiske områder. Omkring 1880 boede der i Danmark kun godt 50 mennesker pr. km² i gennemsnit, og det var endda meget lavere i området nord for Kongeåen. I 1895 boede der i Holsten 68 pr. km², mens det tilsvarende tal i Slesvig kun var 35. I forhold til et tysk befolkningsgennemsnit i 1880 på 84 pr. km² var det ikke imponerende. Det er et udtryk for, at der var få store byer og at hovedparten af befolkningen boede på landet.

Befolkningstallet steg meget betydeligt i årtierne op til udbruddet af Første Verdenskrig. Det er beregnet at der fra 1850´rne var der en årlig befolkningsvækst i Danmark på omkring 15 promille. Det svarer til en fordobling af befolkningstallet for hvert 70. år, og historisk set var det en uhørt kraftig stigning. I Slesvig-Holsten var udviklingen næsten tilsvarende. Befolkningstallet steg med næsten 100 % fra 1847 til 1915, så der ved krigens start var omkring 1,7 mio. indbyggere i provinsen.

Det er kendetegnende at købstædernes størrelse steg betydeligt. Det var især i de byer, hvor industrialiseringen tog fart og hvor der var behov for arbejdskraft, at udviklingen var kraftigst. I Holsten var det i Kiel, Altona; Lübeck og Neumünster, at befolkningsstigningen var størst. I Slesvig var det kun Flensborg, der for alvor voksede, mens de nordslesvigske byer - Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder - oplevede en beskeden udvikling. På Fyn voksede Odense, Middelfart og Nyborg betydeligt, mens flere andre købstæder som Assens, Bogense og Faaborg gennemløb en mere beskeden udvikling. Endelig voksede købstæderne i Trekantområdet og fra 1870´rne Esbjerg, mens Ribe og Varde stod mere i stampe.

Anden halvdel af det 19. århundrede var kendetegnet ved, at den samlede velstand steg betragteligt. På landet havde de selvejende bønder gode tider, først ved salg af korn og andre markafgrøder, og senere - fra 1880´rne - ved salg af smør og svinekød. I byerne tjente en del borgere gode penge på handel, og et nyt industriborgerskab var med til at øge byernes indtjening. Desuden klarede mange selvstændige håndværkere sig fint, ligesom funktionærstanden voksede stødt i antal. Velstanden satte sit præg på en række områder som byggestil, kunst og indretningen af hjemmene. Der var også et stigende antal børn fra over- og middelklassen, der kom på latin- og realskole og som fortsatte videre på universitet.

Samtidig med den stigende velstand blev den økonomiske ulighed i samfundet større. Det hang i høj grad sammen med, at befolkningsvæksten på landet var stor. Her var det ikke ualmindeligt med familier med 10-12 børn. Det satte landbosamfundet under pres, og det var umuligt for mange unge mænd at købe en gård eller et husmandssted. Mange var tvunget til et liv som landarbejdere eller daglejere, og det fik gang i urbaniseringen. Dårlige arbejdsforhold på landet havde stor betydning for, at mange valgte at søge til byerne for at arbejde. Her var der behov for arbejdskraft ved et stigende antal industrivirksomheder og ved bygningen af jernbaner, veje og kanaler.

Eftertiden har været meget opmærksom på industriiarbejdernes vilkår i de første årtier under industrialiseringen. Det er der gode grunde til, fordi den sociale armod i byerne var stor. Lønnen for de ufaglærte arbejdere var lav, arbejdstiden lang og der var ingen jobsikkerhed. Samtidig var boligforholdene miserable mange steder, og arbejderfamilierne var ofte indkvarteret under kummerlige forhold. Billedet skal dog nuanceres lidt, idet forholdene så småt blev bedre fra 1880´rne. I Slesvig-Holsten hang det blandt andet sammen med Bismarcks socialreformer. Det skyldtes også, at den socialdemokratiske fagbevægelse i både Danmark og Tyskland begyndte at opnå resultater. Endelig - og måske vigtigst - var der mangel på arbejdskraft. Derfor var arbejdsgiverne tvunget til at forbedre arbejdernes forhold.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Modernisering og tradition
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

metainfoForfatterens kommentarer