Borgerstanden
Købstæderne var igennem en stærk udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede og i årene frem til udbruddet af Første Verdenskrig. Befolkningstallet steg eksplosivt i mange af byer, og handels- og industriborgerskabet udviklede sig kraftigt. Det gælder både i forhold til det antal mennesker som tilhørte borgerskabet og i forhold til den indtjening og velstand, som blev hentet hjem. Det tydeligste udtryk for det var, at der blev bygget store palæer i byerne med mange tjenestefolk tilknyttet. Et andet udtryk var, at den sociale ulighed steg i takt med, at forskellen mellem de rigeste og de fattigste blev større.
Det er vigtigt at nuancere dette overordnede billede noget. I regionen var der meget stor forskel mellem byerne. I Slesvig og Holsten var det især omkring Altona, i Kiel og Lübeck og i Flensborg, at den økonomiske udvikling fandt sted. I andre byer som Segeberg, Eutin, Plön og i de nordslesvigske byer var væksten langt mindre. Noget tilsvarende kan konstateres i det sydlige Danmark. Især Odense, Svendborg, Middelfart, Kolding, Vejle og - lidt senere - Esbjerg havde en kraftig økonomisk vækst. Til gengæld stod Faaborg, Bogense, Ribe og Varde mere stille.
En vigtig forudsætning for byernes økonomiske udvikling i 1800-årene var, at den økonomiske lovgivning blev liberaliseret. I 1857 blev der gennemført en ny næringslov i Kongeriget, som gjorde op med laugene i købstæderne. Det betød at alle som havde et svendebrev kunne slå sig ned som håndværkere. Købstædernes monopol på handel og håndværk blev også ophævet. Derefter fik håndværkere og købmænd mulighed for at flytte andre steder hen, der havde en mere central placering. Endelig blev toldsatserne lempet. Det fremmede handlen generelt, men var især til fordel for udlandshandlen. I første omgang var det især Kongeriget som nød godt af liberaliseringerne, men med den preussiske anneksion af Slesvig-Holsten blev der gennemført tilsvarende økonomiske liberaliseringer i den nye provins.
Man må forsøge at præcisere, hvem der var en del af det fremvoksende borgerskab. Hvem der tilhørte toppen af det sociale hierarki i byerne. Selv om der var variationer mellem de enkelte byer i regionen, så udgjorde borgerskabet højst 5-10 % af indbyggertallet. Det var altså en ganske lille elite. Toppen af det økonomiske hierarki var samtidig politisk dominerende. Valgreglerne sikrede, at dem der betalt mest i skat også var dem, der havde mest at skulle have sagt i bystyret. Det var særligt udtalt i Slesvig-Holsten, men også i Danmark var de rigeste mænd overrepræsenteret i de politiske forsamlinger.
Øverst inden for borgerskabet var købmændene, der drev handel og søfart. Blandt købmændene var der mænd, som havde en betydelig handelsflåde, og som tjente godt på varehandel. Efterhånden voksede en anden gruppe mænd frem, som tjente penge på produktion og industri. Der var mange, der både var en del af handels- og af industriborgerskabet. Det skyldtes, at en stor del af formuerne fra handel blev investeret i nye industrivirksomheder.
Som en del af borgerskabet - men længere nede i hierarkiet - var der en gruppe af mindre handlende og håndværkere. Der var naturligvis et meget stort spænd inden for denne gruppe. Fra nogle småhandlende til større handelsmænd. Fra små kedelflikkere til formuende sølv- og guldsmede. Kendetegnende var det dog, at handlende og håndværkere havde bevaret den høje samfundsstatus, som de havde haft gennem århundreder.
Borgerskabet bestod også af mænd inden for forskellige liberale erhverv. Læger, advokater og apotekere tjente godt, og havde samtidig høj status i kraft af deres uddannelse. Andre højtuddannede - professorer, højtstående embedsmænd, gejstlige, officerer m.fl. - tilhørte også borgerskabet, selv om de ikke drev selvstændig virksomhed. Mange af dem var ikke særligt formuende, men havde alligevel høj status og stor indflydelse i samfundet. Endelig voksede en gruppe af højtstående funktionærer frem. Altså mænd som havde titel af direktør, bogholder, forretningsfører eller lignende i større private selskaber. I takt med at antallet af private selskaber voksede, så blev der også flere funktionærer, der kan regnes som en del af borgerskabet.
