v i m u . i n f o
Deutsche version

Det tyrkiske mindretal © izrg

Livet mellem tradition og integration: det tyrkiske mindretal i regionen.

Det tyrkiske mindretal er langt det største udenlandske mindretal i regionen. Alene i Slesvig-Holsten omfatter det for nuværende omkring 45.000 mennesker, hvilket omtrent svarer til det samlede antal tyrkiske indvandrere og efterkommere i hele Danmark i 1999. Heraf boede ca. 600 i Sønderjyllands amt og omkring 2.500 i Fyns amt. De fleste medlemmer af det tyrkiske mindretal bor i de større byer - i Slesvig-Holsten er halvdelen koncentreret i de fire byer Kiel, Lübeck, Neumünster og Flensborg. Alene i Kiel boede der i slutningen af 1990´rne omkring 8.500 tyrkiske statsborgere. Mange medlemmer af det tyrkiske mindretal er født i regionen og tilhører den såkaldte "anden generation" og til dels allerede den "tredje generation".

De første tyrkiske immigranter kom til Slesvig-Holsten som gæstearbejdere under det tyske "økonomiske mirakel" i begyndelsen af 1960´rne, hvor der var mangel på lokal arbejdskraft. Denne arbejdsmigration var blevet mulig på baggrund af den rekrutteringsaftale (Anwerbeverträge), som den tyske regering indgik med Tyrkiet i 1961 og 1964. Her - som i Herrenwyk - fandt gæstearbejderne arbejde og forsøgte at tjene penge nok til deres familier hjemme i Tyrkiet.

Den tyske politik gik ud fra et rotationsprincip. Det forudsatte, at gæstearbejderne skulle arbejde et par år i Tyskland og så - efter at have tjent tilstrækkeligt med penge og fået erhvervsmæssige erfaringer - tage tilbage til deres hjemland. På grund af virksomhedernes ønske om længere arbejdsaftaler og et rekrutteringsstop i forlængelse af oliekrisen i 1973 blev mange gæstearbejdere imidlertid i Tyskland i længere tid. De var bange for, at de ikke ville kunne komme tilbage til Tyskland for at arbejde, hvis de først var vendt hjem. Derfor hentede mange gæstearbejdere i stedet deres familier til Tyskland. Forbundsrepublikken var i løbet af 1970´rne umærkeligt blevet et indvandringsland.

Den tyske og danske befolknings gæstfrihed over for først gæstearbejderne og senere det tyrkiske mindretal var fra begyndelsen afmålt. Forholdet var præget af gensidige fordomme. Da de første tyrkiske gæstearbejdere kom til regionen, mødte de en ukendt verden med en fremmed kultur, og tilpasningen til de nye omgivelser var ofte svær. Den største forhindring var det fremmede sprog - størstedelen af de tilrejsende tyrkere kunne stort set ikke et eneste ord på tysk eller dansk. Det isolerede dem ofte fra den lokale befolkning, så tyrkerne holdt sig til hinanden og bevarede deres egen tradition og kultur.

Det faldt især den første generation svært at komme ind i dansk eller tysk kultur, selv efter lang tid. De følte sig ofte kulturelt splittede - på den ene side prøvede de at bevare deres traditionelle værdier i den fremmede "hjemstavn", men på den anden side måtte de erkende, at deres børn - anden generationen [mere] - voksede op under andre betingelser og fandt sig til rette i den vestlige kultur. Alligevel blev de traditionelle tyrkiske værdier som regel også bestemmende for de børn og unge, der blev født her.

Ifølge rundspørger holder næsten halvdelen af de tyrkiske familier i Slesvig-Holsten fast i ønsket at vende tilbage til Tyrkiet "senere". Forestillingen om at vende tilbage skaber for mange et identitetsmæssigt holdepunkt og hjælper med til at imødegå fjendtligheder fra det "indfødte" samfund på en mere selvbevidst måde. Og det spiller ikke nødvendigvis nogen rolle, om idéen rent faktisk omsættes til handling.

For mange slesvig-holstenere og syddanskere med tyrkisk baggrund spiller den overvejende islamiske tro en betydelig rolle. I regionen findes der talrige moskéer, som dækker forskellige trosretninger, og korankurser forsøger at bringe børn og unge i tættere kontakt med den islamiske tro og tradition. I disse institutioner bliver der i et vist omfang også udbredt reaktionære eller fundamentalistiske opfattelser, idet de unddrager sig kontrol udefra, men det er dog undtagelser. Også inden for religionen foregår der en kulturel forandring, og ifølge rundspørger er det kun halvdelen af Slesvig-Holstens tyrkere, der opsøger moskéerne - for børnenes vedkommende er det kun en fjerdedel.

Integrationsproblemer og fremmedfjendtlighed spiller som tidligere en stor rolle i regionen. I en rundspørge oplevede halvdelen af de adspurgte slesvig-holstenske tyrkere fremmedfjendske holdninger - fra fremmedfjendske paroler over diskrimination til egentlige voldshandlinger. Det tragiske højdepunkt var brandattentatet i Mölln i 1992, hvor to unge mænd forårsagede tre menneskers død. Også diskussionerne om de såkaldte Muhammed-tegninger i Jyllands Posten i vinterhalvåret 2005/2006 tydeliggjorde det på nogle områder anstrengte forhold mellem dele af den kristne vestlige verden og nogle af regionens muslimer.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Migrationer
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer
imageBiografier
lexiconLeksikon