v i m u . i n f o
Deutsche version

Ungdomsorganisationer © izrg

I det 20. århundrede voksede de unges selvbevidsthed; ungdommen organiserede sig i talrige egne organisationer.

At blive voksen indebærer, at man afgrænser sig fra sine forældre - den ældre generation - og definerer sig på ny, at man udtrykker og gennemtvinger sine egne ønsker, håb, behov og nye ideer.

Industrialiseringen stillede nye krav til den unge generation, som begyndte at afgrænse sig mere end før. Det nye arbejdsmarked krævede længere uddannelse, og perioden som "opvoksende" blev udvidet. Drenge og piger overtog ikke længere automatisk deres forældres sociale status, men måtte selv arbejde hårdt for den. Det gav de unge anledning til overvejelser om sig selv og forældrenes generation. Også kejserdømmets sociale tvang, som mange unge opfattede som snærende, bidrog til de unges ønske om afgrænsning. Talrige ungdomsorganisationer blev grundlagt - også i denne region. Ungdomsbevægelsen var opstået.

Ved 1900-tallet var sang-, ride- og enkelte andre foreninger de mest populære i de landlige områder. Mens de unge i landsbyerne som regel helt selvfølgeligt overtog de pligter og rettigheder, som forældrenes gård førte med sig, begyndte de unge i byerne at sætte spørgsmålstegn ved de voksnes værdier. De sluttede sig - i det mindste delvist - til Vandrefuglebevægelsen, der udgik fra Berlin-Steglitz. I Flensborg dannedes således hurtigt to "Wandervogel"-grupper i 1910. De unge ønskede at vende tilbage til individuelle, naturlige oplevelser og udviklede idéer, som var rettet mod en forbedring af alle menneskelivets forhold.

I begyndelsen af 1. verdenskrig nærmede generationerne sig igen hinanden; også mange af de unge, som havde søgt nye veje, blev grebet af en patriotisk stemning: det gjaldt om at forsvare det "truede fædreland" sammen med fædrene. Krigen med dens udfald og hændelserne efter 1918 desillusionerede mange, og bekymrede både de unge på landet og i byerne. Stærkere end før begyndte den opvoksende generation at organisere sig i ideologiske, religiøse og politiske grupper og at afgrænse sig fra hinanden. I regionens byer, som f.eks. Kiel, opstod især tre forskellige organisationer, som fik stor tilslutning netop i Weimar-republikkens tidlige fase: "bündische Jugend", "sozialistische Arbeiterjugend" og den evangeliske ungdom. Mange unge søgte efter et nyt fællesskab, et sted til samtaler og diskussioner, andre længtes efter ægte autoriteter.

Også på landet opstod nye ungdomsforeninger. I 1922 blev den første forsamling af unge landmænd dannet i Schaalby. Ligesom deres jævnaldrende i byerne ville landets unge skaffe sig ørenlyd og have indflydelse. Alligevel var de væsentligt mindre politiske end byens unge. De var mere optaget af ungdomsbevægelsens ønsker fra før 1. verdenskrig. Som tidligere var det svært at finde egnede foreningsledere på landet.

Weimar-republikkens endeligt betød samtidigt enden på ungdomsorganisationerne i Tyskland. Det nationalsocialistiske styre forbød alle organisationer og samlede de unge i "Hitlerjugend". Med denne ensretning opstod en ny slags afgrænsning: de "andre", jøderne, syge, handikappede børn og unge blev udelukket fra det nationalsocialistiske folkefællesskab.

Det var først efter krigens afslutning, der blev dannet nye politiske ungdomsorganisationer i Slesvig-Holsten. Men de fik ikke større betydning, og selv om socialistiske ungdomsforeninger - som "Falkene" (FDJ) - voksede støt i de første efterkrigsår, holdt dette fænomen ikke længe. At de unge ikke benyttede de politiske organisationer ligesom i 1920erne, betød imidlertid ikke, at alle unge var upolitiske, hvilket viste sig senest i 1968.

Gennem de sidste 60 år har de knap så politiske organisationer som landboungdommen eller sportsungdommen dog haft større betydning. Mange unge ville, efter NS-styret, orientere sig i en ny upolitisk retning. I landboungdommen kunne de beskæftige sig med forhold af personlig relevans, og i idrætsforeningerne, som altid havde været en vigtig del af samfundslivet, kunne de gå op i sociale aktiviteter. Det var først i efterkrigstiden, disse organisationer blev kernen i regionens ungdomsarbejde, en position de har bevaret op i nutiden. Slesvig-Holstens gymnastik- og idrætsforeninger havde i 1980 registreret flere end 370.000 aktive børn og unge.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Ungdom og skole
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
imageBiografier
lexiconLeksikon