v i m u . i n f o
Deutsche version

Ungdommen © izrg

Hvad er "ungdom"? Hvordan har begrebets betydning forandret sig gennem tiderne? - Tanker om begrebshistorie og om "ungdommens" juridiske status.

Omkring 1870 befandt størstedelen af de tyske "unge" sig i fængsel; resten havde enten allerede lagt tugthuset bag sig eller var i fare for snart at havne der. Men grunden hertil lå hverken i ungdommens umådelige forråelse eller i kejserrigets hårde strafferet. Det er snarere begrebet "unge", som vildleder os. Udtrykket stammer oprindeligt fra "redningshus-bevægelsen" (Rettungshausbewegung) og betegnede i slutningen af det 19. århundrede "misrøgtede", "kriminelle" eller "gudløse" unge, der som regel kom fra byernes arbejdermiljø. I de bedre kredse levede de unge på dette tidspunkt efter det traditionelle ideal: "ynglingen" . Men med industrialiseringen og den deraf følgende urbanisering blegnede dette ungdomskoncept efterhånden mere og mere, fordi det ikke svarede til de unges virkelighed. Begrebet "ung" slog igennem i sproget og blev senest fra 1920´erne anvendt uden at være specielt værdiladet.

Behovet for at finde en fællesbetegnelse for gruppen af unge mennesker hang ikke mindst sammen med deres forstærkede selvbevidsthed i begyndelsen af det 20. århundrede. Ungdommen blev aktiv og organiserede sig. Talrige ungdomsorganisationer blev grundlagt - også i denne region - og der opstod en ungdomsbevægelse, hvor borgerlige unge søgte et alternativ til det autoritære liv i skole og familie i et individuelt, naturnært samvær. Den betydeligt større gruppe af lærlinge og ungarbejdere, der for det meste var organiseret i den socialistiske arbejderbevægelse, krævede arbejderbeskyttelse og videreuddannelse. For første gang så samfundet de unge som en selvstændig befolkningsgruppe, der varetog deres egne interesser.

Den juridiske status for de opvoksende blev også lempet. Med indførslen af den tyske civillovgivning i 1900 sænkede staten myndighedsalderen til 21 år og indrømmede de unge voksne flere rettigheder. Især Weimar-republikkens demokratiske landvindinger gavnede de unge. Således vedtog den tyske Rigsdag endeligt i 1923 en egen ungdoms-strafferet. Nogle af disse generelle lettelser blev dog trukket tilbage mellem 1933 og 1945 af NS- staten, der forsøgte at kontrollere også de unge, som var ikke var med i den statslige Hitler-Jugend - alle andre ungdomsorganisationer var enten blevet opløst eller forbudt. Nye love begrænsede fornøjelser som besøg i restauranter, biografer og dansehaller og udendørs ophold efter mørkets frembrud.

Det unge voksenliv har altid været knyttet sammen med begreber som "sorgløshed" eller "frihed". Men faktisk har dette kun været relevant for størstedelen af ungdommen i nogle få årtier. Kun 3 % af de 11- til 19-årige preussere var i 1905 gymnasieelever og tilhørte dermed en gruppe, som på den tid kunne tilbringe deres ungdom relativ sorgløst. Det store flertal af jævnaldrende knoklede i industrien, husholdningerne, landbruget, handelen eller i et håndværk. Under de to verdenskrige og den verdensøkonomiske krise i slutningen af 1920´erne, som resulterede i en betydelig ungdomsarbejdsløshed, oplevede generationer af opvoksende en langt fra idyllisk ungdom. Men også efter 1945 var de europæiske børns og unges situation vanskelig. I 1948 levede - som et resultat af krig og flugt - kun halvdelen af de 5½ millioner vesttyske skolebørn sammen med deres forældre.

Det var først efterkrigsbørnene, der lidt efter lidt kom til at nyde en forholdsvis uforstyrret ungdom. Hertil bidrog især den gradvist længere skolegang. I dag er det vel ubestridt, at ungdommen, uafhængigt af den juridiske definition, ikke begynder præcis med den 14. fødselsdag og slutter med udgangen af det 18. leveår. I vores samfund er ungdom mere og mere blevet til et spørgsmål om baggrund, levevilkår og personlig indstilling. Gymnasieelever synes tit yngre end jævnaldrende lærlinge, der allerede fungerer i et regulært arbejdsforhold. Samtidig er "ungdoms-myten" mere populær end nogensinde før. Ved at overtage unge idéer, tøjstil og symboler synes det både muligt og attraktivt stadigt at virke ung som 30- eller 40-årig.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Ungdom og skole
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
imageBiografier
lexiconLeksikon
metainfoForfatterens kommentarer