v i m u . i n f o
Deutsche version

Kvinder på landet © sdu

Landbokvindernes rolle ændrede sig markant i løbet af det 20. århundrede. Fra at være ansvarlige for ofte meget store husholdninger til at blive udearbejdende kvinder, der har deres hjem på landet.

I årene omkring århundredeskiftet skete der store tekniske og materielle forandringer på landet og i landbruget. Dette gjaldt udbredelsen af nye landbrugsmaskiner og afgrøder, omlægning til animalsk produktion, afløsning fra vare- til pengeøkonomi som følge af øget handel og eksport samt en generel velstandsstigning på især de større landbrug. Forandringerne efterlod sig ikke kun spor i landbrugets produktionsområder på markerne, i staldene og i loen. Det gjaldt også i gårdens indre – i køkken, bryggers og stuer – hvor kvinderne forædlede markernes og staldenes råvarer og samtidig skabte rammerne for husholdets og familiens liv.

I køkken og bryggers havde meget ændret sig siden 1800-tallet efterhånden som både nye opfindelser og råvareudbuddet forandrede vilkårene for forarbejdningen. Den tidskrævende hjemmefremstilling af især øl og brød, og senere også ost samt spegede og røgede kødprodukter afløstes gradvist af købte produkter. Det skete efterhånden som andelsbryggerier, bagerier og brugsforeninger skød op på landet. Dette frigav tid til nye arbejdsområder som fx syltning, der efter sukkerroens indførelse ikke længere var forbeholdt samfundets allerrigeste. Tøjvasken greb gradvis om sig efterhånden som nye – og mere strikse - standarder omkring renlighed og hygiejne blev almindelige. Dyne- og pudebetræk, viskestykker, håndklæder og øgede mængder af beklædningstekstiler satte gang i gruekedlerne som aldrig før.

Mælk, fløde og smør flød fra stald til køkken efterhånden som kvægopdrættet og produktionen på de lokale andelsmejerier voksede. Dyppelse blev afløst af opbagt sovs og vandgrød af alskens mælkeretter. I jernkomfuret – der havde gjort sit indtog i de jævnere hushold omkring århundredeskiftet – blev der bagt små- og skærekager til afløsning af vafler eller goderåd, som man tidligere fremstillede over åben ild. De kager som blev lavet på komfuret dannede grundstenen i det berømmede sønderjyske kaffebord. Også hakkede kødretter såsom frikadeller, leverpostej og medister blev mere almindelig hverdagsmad, idet kødhakkemaskinen afløste kniven som redskab til findeling af det ferske kød. Og frysehuse og senere individuelle frysere sikrede, at fersk kød ikke længere var forbeholdt efterårets slagtetid.

Bønderne havde gennem højskole- og andelsbevægelsen fået øjnene op for deres stands betydning. Takket være højskolerne blev viden nu ikke længere kun overført mundtligt fra generation til generation, men også gennem bøger og tidsskrifter. Her kunne kvinderne læse sig til gode råd og vejledning om husførelse, madlavning, børnepleje og lignende.

Generelt var 1900-tallets boligindretning på landet blot endnu et skridt hen imod en mere borgerlig livsførelse og smagsopdyrkning. Økonomisk fremgang og bedre kommunikation og transportmuligheder mellem by og land fremmede især på de store gårde en forandring i stuernes indretning og udstyr. Tapeter, porcelænsstel, lakerede trægulve og fritstående senge afløste og gjorde det til sidst endeligt af med de skurede vægge, det fælles grødfad, de stampede lergulve og alkoverne. Gardiner, broderede tæpper, viskestykker og kniplinger til supplering af pudevår og bolsterdug i brudekisten vidnede om et overskud i kvindearbejdet. Det blev nu i højere grad – og med borgerskabets fruer som ideal – suppleret med fornuftige fritidsinteresser såsom broderi, havearbejde, læsning, korsang eller bibelstudier.

Naturligvis var denne økonomiske såvel som moralske oprustning kun en del af landbokvinderne forundt. I husmandsbrugene og hos landarbejderfamilierne var forholdene mere beskedne. Husholdets produktion og omsætning var ofte begrænset, og dermed også husholdets selvforsyning, udkomme og købekraft. Dette begrænsede naturligvis adgangen til nymodens hjælpemidler i husholdningen og nyindkøb til boligens for ikke at nævne luksusvarer.

Utvivlsomt var nød og elendighed op gennem første halvdel af 1900-tallet gradvist faldet, men i relativ forstand var fattigdommen stadig til stede på landet. Skellet mellem jordejere og lejere var stadig stort og kvinden fra landbrugets underklasse måtte ofte – i lighed med sin mand og konfirmerede børn – arbejde på større gårde og godser, som supplement til eller som eneste mulighed for indtægt. For dem havde de store landvindinger ikke kunnet mærkes i helt så mærkbar grad som hos andre.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kvinder
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo