v i m u . i n f o
Deutsche version

Tjenestepiger © izrg

I 1900-tallet og ved starten af 2000-tallet tager unge kvinder stilling som "tjenestpiger" hos "herskab"

Man kunne ikke undvære tjenestepiger i hverdagen i slutningen af det 19. og begyndelsen af det 20. århundrede. Borgerlige, adelige og storbøndernes husholdninger fik sædvanligvis hjælp fra tjenestefolk til at klare hverdagen. I familier fra de lavere sociale klasser som håndværkere, bønder og arbejdere var det almindeligt, at døtrene blev sendt ud for at tjene. Hovedreglen var at pigerne ikke fik nogen anden uddannelse.

Tjenestepigerne kom fra de nederste sociale lag fra by- og landbefolkningen. De solgte deres arbejdskraft til et "herskab", som de også boede under samme tag med og hvor de hørte med til husstanden. Tjenestepigerne anså ikke selv tjenesteforholdet om noget permanent, men som en fase i deres liv mellem flytningen fra barndomshjemmet til de selv blev gift. Ofte giftede de forhenværende tjenestepiger sig med håndværkere. En egentlig uddannelse var forbeholdt sønnerne i familien, mens pigerne måtte arbejde som tjenestepiger. Mange tog det som noget givet, også selvom nogle havde svært ved at bifalde det.

Det retslige grundlag for tjenestefolkenes forhold var nedfældet i en "Gesindeordnung" - et reglement for tjenestefolk - som var gyldig i Slesvig- Holsten fra 1840 til 1918. Denne beskrev tjenestefolkenes og herskabets rettigheder og pligter. Tjenestepigerne var forpligtet til at udleje deres arbejdskraft uden indskrænkninger. Fordi de hørte med til i husstanden, stod de i et personligt afhængighedsforhold med herskabet. Herskabet forpligtede sig til gengæld til at sørge for tjenestepigernes legemlige og moralske velbefindende. Det gjaldt både i forhold til ordentlig husly og forplejning, og i forhold til kirkegang og det at leve i et gudfrygtigt liv. Til tjenestepigernes forpligtelser hørte det at føre en tjenestebog, som blev udstedt af politimyndigheden. I tjenestebogen var de forskellige arbejdssituationer beskrevet, pigernes gøremål, tjenestetidens start og ophør samt en begrundelse for at afbryde arbejdsforholdet. Desuden skulle herskabet skrive en bedømmelse. Herskabet var til gengæld forpligtet til at yde omsorg i fire uger i tilfælde af tjenestefolkenes sygdom. Lønnen for tjenestepigerne bestod af en fastlagt løn ved arbejdsstart såvel som logi og forplejning.

Tjenestepigernes pligter var forskellige fra sted til sted. Hvis der kun var en tjenestepige var opgaverne meget forskellige. De skulle ordne alle forefaldende opgaver - støve af, gøre rent, vaske tøj, stryge, lave mad, vaske op, være barnepige, købe ind og gå ærinder. De skulle også tage imod og betjene gæster passende samt forberede herskabets fester og sammenkomster. I landområderne skulle tjenestepigerne ydermere stå for pasningen af kalvene, malke køerne samt forarbejde mælken til smør og ost, så det kunne sælges på det lokale marked.

Tjenestepigerne blev sædvanligvis hos et herskab i mindst et år, men begge parter kunne per 1. februar eller per 1. august opsige kontrakten. Disse datoer var generelle ansættelses- og afskedigelsestidspunkter. Tjenestepigerne valgte ofte kun at blive et år hos et herskab i håb om at få en bedre løn og bedre arbejdsbetingelser et andet sted. Desuden åbnede et pladsskifte mulighed for, at tjenestepigerne kunne blive betroet nye ansvarsområder, som dermed ville blive skrevet ind i deres tjenestebøger. Det ville demonstrere deres alsidige færdigheder. Det var normalt fædrene, der besluttede hvor døtrene skulle arbejde som tjenestepige, mens det sjældent var pigerne selv, der valgte deres næste ansættelsessted. Faderen forhandlede på datterens vegne en kontakt, og ofte tog han ikke ret meget hensyn til pigens ønsker eller om hun hellere ville blive i sin gamle stilling.

Ledige stillinger kunne man få oplyst i den lokale avis. I landdistrikterne fandtes der tillige frem til slutningen af 1800-tallet "Gemeindemärkte" - lokale arbejdsmarkeder - hvor arbejdssøgende tjenestefolk og herskaber fandt sammen. Senere formidlede lokale værter denne kontakt.

Fra 1860´erne søgte stadigt flere kvinder ansættelse på fabrikker og kontorer i byerne. Der kunne de regne med faste arbejdstider og en adskillelse mellem arbejds- og privatliv. De herskabelige husholdninger fik fra dette tidspunkt sværere og sværere ved at skaffe tjenestefolk. I samfundets øverste sociale lag diskuterede man spørgsmålet om tjenestefolk, idet godt personale til husholdningen var vanskeligt at finde. I landdistrikterne og i ikke-industrialiserede områder havde man indtil 1950´erne stadig tjenestefolk ansat.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kvinder
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
metainfoForfatterens kommentarer