v i m u . i n f o
Deutsche version

Informationssamfund © izrg

Syddanmark og Slesvig-Holsten har udviklet sig fra at være et industri- til at blive et service- og informationssamfund.

Overgangen fra industri- til informationstidsalderen har i regionen mest givet sig udtryk i forandringen i beskæftigelsen inden for de forskellige økonomiske sektorer. Mens andelen af beskæftigede inden for den primære sektor - landbrug og fiskeri - og den sekundære sektor - industri og håndværk - er gået tilbage, så har serviceerhvervene inden for den tertiære sektor fået en stadig større betydning. Denne strukturforandring stiller blandt andet nye krav til uddannelsen af den kommende arbejdskraft i regionen.

I lang tid blev Slesvig-Holsten opfattet som et landbrugsområde. I 1950 udgjorde landbrug og skovbrug 21 % af delstatens bruttoproduktion. Lige siden er landbrugets andel gået tilbage, og i 2004 udgjorde den kun 2,2 %. Havfiskeriet spiller i dagens Slesvig-Holsten ikke mere nogen rolle, og de tilbageværende fiskere har specialiseret sig i kystnært fiskeri. Langs nordsøkysten drives der desuden krabbe- og muslingefiskeri. Havfiskeriet i Danmark har traditionelt haft stor betydning, men i det syddanske område er der i dag kun få havfiskere tilbage.

Også i Danmark er betydningen af den primære sektor i løbet af de seneste årtier gået tilbage for regionens bruttoproduktion. Alligevel spiller landbruget en forholdsvis større rolle end i andre vestlige EU-lande. De danske landmænd producerer fødevarer til omkring 15 millioner mennesker, eller til omkring tre gange så mange mennesker, som der lever i Danmark. Udviklingen inden for det danske landbrug i de senere år har dog svaret den, der har fundet sted i Slesvig-Holsten. Antallet af landbrugsdrifter er gået kraftigt tilbage, men til gengæld er gårdene blevet betydeligt større end tidligere.

Slesvig-Holsten er forholdsvis svagt industrialiseret og siden slutningen af 1970´erne har økonomien udviklet sig mindre her end i det øvrige Tyskland. De industrigrene - skibebygning, bygningsindustri og nærings- og nydelsesmiddelindustrien - der tidligere var meget stærke, har mistet deres betydning. Antallet af beskæftigede på skibsværfterne er faldet fra godt 30.000 i slutningen af 1950´erne til omkring 8.400 i 1989. I samme tidsrum faldt beskæftigelsen inden for tekstilindustrien fra mere end 10.000 til 2.400. Men der har også været opgang inden for andre industriområder, som for eksempel "Drägerwerk AG" og medicinalindustrien generelt. Det har betydet, at den slesvig-holstenske industristruktur i dag er i bedre balance end tidligere.

Den sekundære sektors tilbagegang har været mindre udtalt i Danmark end i Slesvig-Holsten. Det skyldes, at landet var knap så industrialiseret. Desuden havde landbruget relativt stor betydning for landets økonomi, ligesom Danmark tidligt havde en forholdsvis stor servicesektor. Fra 1980 til 1996 steg produktionen inden for fremstillingserhvervene med cirka 19 %. Samtidig forsvandt der 4.200 arbejdspladser eller 1 % af beskæftigelsen inden for dette område. Disse tal viser også, at fremstillingsindustrien i Danmark havde en stor produktivitetsstigning i den periode. Der var dog meget store forskelle mellem de forskellige brancher inden for fremstillingsindustrien.

På grund af den primære og den sekundære sektors tilbagegang i Slesvig- Holsten fik den tertiære sektor - private og offentlige serviceydelser - stadigt større betydning. I 1956 udgjorde forskellige tjenesteydelser 46,5 % af delstatens bruttoproduktion, mens det i 2004 var 76,4 %. De åbne grænser og den stærkt voksende økonomi i østersøområdet gennem de seneste 15 år - som har gjort Slesvig-Holsten til et handelsmæssigt omdrejningspunkt - har styrket denne udvikling. Turismen har udviklet Slesvig-Holsten til at blive et ferieland, og der er skabt mange nye arbejdspladser inden for dette område. I dag er omkring 80.000 mennesker direkte beskæftiget inden for turismebranchen, mens andre 50.000 indirekte er beskæftiget på grund af turismen. I løbet af de seneste 20 år har telekommunikationsbranchen oplevet et stort opsving i Slesvig-Holsten. "Freenet AG" i Büdelsdorf - det tidligere "Mobilcom AG" - hører til blandt de største tyske internet-, fastnet- og mobiltelefoniudbydere.

I Danmark udgør produktionen inden for servicesektoren næsten 75 % af bruttonationalproduktet. Det er i international sammenhæng en meget høj andel, som endda vil stige i fremtiden. Det er især engros- og detailhandel, forretningsmæssige og tekniske tjenesteydelser, sundhedssektoren, banker og forsikringsselskaber, transport samt telekommunikation, der er de dominerende brancher inden for den tertiære sektor i Danmark.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Det postmoderne samfund
Industriel strukturforandring
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur