Arbejdsmarked
I efteråret 2007 faldt arbejdsløsheden i Tyskland til det laveste niveau i 14 år. Det er også sket i Slesvig-Holsten. Her var der i november 2007 108.424 arbejdsløse mænd og kvinder, mens der i Tyskland i alt var 3.378.000. Omregnet i forhold til alle beskæftigede i den nordligste delstat svarede det til en arbejdsløshed på 7,6 %. I Danmark var arbejdsløshedsprocenten i oktober 2007 på kun 3,0 %. Det betyder at arbejdsløsheden syd for grænsen var mere end dobbelt så høj som nord for grænsen. I Sønderjylland var arbejdsløsheden med kun 2,4 % i oktober 2007 endog betydeligt under det danske landsgennemsnit. Nord for grænsen var der stort set fuld beskæftigelse, og alle arbejdsdygtige og arbejdsvillige havde arbejde. Samtidig var der fortsat i Slesvig-Holsten mere end 100.000 mennesker, der søgte efter arbejde. Mange erhvervsaktive - især håndværkere - pendler derfor fra Slesvig-Holsten til Danmark for at arbejde, fordi deres jobmuligheder og løn her er bedre end syd for grænsen.
I Slesvig-Holsten og (Syd)Danmark steg arbejdsløsheden markant efter 1973, efter at der havde været næsten fuld beskæftigelse op gennem 1960´erne. I 1985 nåede arbejdsløsheden i Slesvig-Holsten med 11,3 % et foreløbigt højdepunkt og svingede derefter mellem 9 og 10 %. I Danmark toppede arbejdsløsheden i 1994 med 11 % blandt mændene og 14 % blandt kvinderne. Selv om antallet af arbejdspladser steg i denne periode, så blev der en højere arbejdsløshed, fordi den forøgede beskæftigelse ikke kunne følge med væksten i antallet af arbejdsstyrken. Det hænger i væsentlig grad sammen med, at mange kvinder siden begyndelsen af 1970´erne er søgt ud på arbejdsmarkedet.
Siden 2004 har der været en markant forbedring på det danske arbejdsmarked. De forbedrede økonomiske konjunkturer har siden i 2006 bevirket, at også situationen på arbejdsmarkedet syd for grænsen er blevet forbedret. I begge lande gælder det aktuelt i efteråret 2007, at der er vækst i økonomien, at antallet af arbejdspladser stiger og at antallet af arbejdssøgende falder. Den positive udvikling på arbejdsmarkedet har medført, at visse tyske politikere og eksperter taler for, at der skal gennemføres arbejdsmarkedsreformer i stil med dem, som blev foretaget i Danmark i løbet af 1990´erne og som er indeholdt i "Agenda 2010". Disse vurderinger er omstridte og omdiskuterede, og det er vanskeligt at bedømme effekterne af den slags reformer.
I Danmark satte den positive udvikling på arbejdsmarkedet ind to år tidligere end i Slesvig-Holsten, og faldet i arbejdsløsheden har været langt mere udtalt. Antallet af arbejdsløse toppede i december 2003 med knap 190.000 mennesker, og er siden faldet til omkring 80.000 i juni 2007. Arbejdsløsheden blandt de 50 til 66-årige var da på omkring 2,6 % i hele landet - 2,3 % blandt mændene og 3,1 % blandt kvinderne - og det var betydeligt lavere end det europæiske gennemsnit. Noget tilsvarende gør sig gældende med hensyn til ungdomsarbejdsløsheden blandt de 16- til 24-årige. I oktober 2007 var der kun 2,0 % ungdomsarbejdsløse i Danmark, herunder Region Syddanmark.
I Slesvig-Holsten var den gennemsnitlige årlige arbejdsløshed på 160.244 mennesker i 2005. Det svarer til 12,8 % af alle erhvervsaktive. Siden er arbejdsløshedsantallet faldet til 108.424 mennesker i oktober 2007, svarende til en arbejdsløshedsprocent på 7,6. Arbejdsløsheden blandt mennesker over 50 år var dog på hele 23,3 %, mens 11,8 % af de unge under 25 år var uden arbejde. Endelig var 11,3 % af mennesker med udenlandsk baggrund arbejdsløse. I Landkreis´ene i det nordlige Hamborg udviklede beskæftigelsen sig særligt gunstig, mens arbejdsløsheden i de fire Kreisfreie byer - Kiel, Flensborg, Neumünster og Lübeck - lå over gennemsnittet i delstaten.
På visse punkter adskiller det tyske og danske arbejdsmarked sig fra hinanden. Andelen af erhvervsaktive var i 2007 78 % i Danmark, mens den i Tyskland var næsten 10 % lavere. Det skyldes næsten udelukkende, at andelen af kvinder på arbejdsmarkedet er langt højere i Danmark end i Tyskland. Desuden er det danske arbejdsmarkedet betydeligt mere fleksibelt end det tyske. Det afspejles for eksempel i, at hver tredje danske lønmodtager hvert år søger nyt arbejde. Det kan også være nødvendigt, fordi der i Danmark er en beskeden beskyttelse mod opsigelse.
I Danmark findes der næsten ingen langtidsarbejdsløse, mens halvdelen af de ledige i Tyskland har været uden arbejde i mere end et år. I Danmark har kun 20 % af de arbejdsløse været uden beskæftigelse i mere end et år. Også omfanget og indtægtslængden af dagpengene adskiller sig betydeligt. Men på begge arbejdsmarkeder går trenden i retning af øget fleksibilitet. Opsigelsesbeskyttelsen indskrænkes, tidsbegrænset- og vikararbejde tiltager og lavtlønssektoren vokser.
