v i m u . i n f o
Deutsche version

Ligestilling © izrg

Hvordan står det til med ligeberettigelsen mellem kvinder og mænd i regionen?

Det er vist mange gange i talrige undersøgelser. I de skandinaviske lande er kvindernes ligestilling bedre end i andre lande. Det drejer det sig blandt andet om kvindernes deltagelse i erhvervslivet og deres økonomiske muligheder, deres politiske deltagelse og fordelingen af uddannelsespladser efter køn. Men hvordan bliver den tyske og den danske ligeberettigelse fremmet politisk?

Lige muligheder for kvinder og mænd har ikke altid været en selvfølge. Det var først i november 1994, at Forbundsrepublikken Tyskland tilføjede følgende sætning til Grundlovens artikel 3, afsnit 2: "Staten fremmer gennemførelsen af ligestillingen mellem kvinder og mænd, og arbejder for en afskaffelse af de bestående uligheder." Staten forpligtede sig altså til at gennemføre ligestillingen i samfundet. Kun en måned senere vedtog den slesvig-holstenske landdag i december 1994 "Gesetz zur Gleichstellung der Frauen im öffentlichen Dienst" - lov om ligestilling af kvinder i offentlig tjeneste. Hvorfor så lovgiverne sig foranlediget til at fremme ligestillingen aktivt? En hovedgrund var det vanskelige i at forene arbejde og familie. Tidligere var det kvinderne, der tog sig af opdragelsen af børnene, og de måtte derfor afbryde deres erhvervskarrierer i længere perioder. Sådan er det til en vis grad fortsat. Da især tjenestealderen - erhvervserfaringen målt i år - er afgørende for den erhvervsmæssige karriere, bliver kvinder med børn ofte tilsidesat ved forfremmelser, som i stedet går til mandlige kolleger. I realiteten betyder det ofte, at kvinder må vælge familien eller en erhvervskarriere. Der er fortsat mange kvinder i Slesvig-Holsten, der må træffe dette valg.

Det uforenelige mellem familie og arbejde har bidraget til, at fødselsraten i Danmark og Tyskland er gået stærkt tilbage i de seneste årtier. I 2006 var den gennemsnitlige fødselsrate på 1,74 fødsler per kvinde i Danmark og kun 1,30 fødsler per kvinde i Tyskland. Et udvidet dagplejetilbud til ikke- skolepligtige børn har på den måde meget stor betydning for kvindernes ligestilling. En effektiv børnedagpleje er prioriteret højere i Danmark end i Tyskland. Den danske stat fremmer og betaler langt mere til daginstitutionerne end den tyske, og det medfører at mange danske mødre hurtigt kommer i arbejde efter fødslen af deres børn. Tilsvarende er andelen af erhvervsaktive kvinder i Danmark højere end i Tyskland. I 2005 havde 74 % af de danske kvinder lønnet arbejde, mens det kun var 67 % af de tyske kvinder. På grund af de gode plejemuligheder for små børn er fødselsraten i Danmark steget siden 1983, mens den i 2007 steg i Tyskland for første gang i ti år. Den 1. januar 2007 trådte den nye lov Bundeseltern- und Elternzeitgesetz - forældre- og forældreorlovsloven - i kraft. Den skal gøre det muligt for mødre og fædre i Tyskland at forene arbejdet med familien. Som det har været tilfældet i Danmark i flere år, så får forældre mulighed for at afholde et års barselsorlov. Og det er muligt for fædre at afholde en del af orloven. I Danmark dækkes de første seks måneders orlov 100 %, og derefter betales der 90 % af den tidligere løn. I Tyskland får forældre i de første 12-14 måneder efter fødslen 67 % af den tidligere nettoindkomst, dog højest 1.800 Euro og mindst 300 Euro. Ikke- erhvervsaktive forældre får et ekstrabeløb i forhold til deres hidtidige familieindkomst.

Kvinderne er kraftigt underrepræsenteret på erhvervslivets topposter over hele regionen. Også kvindernes lønninger inden for det private erhvervsliv ligger betydeligt under mændenes lønniveau. I gennemsnit tjener kvinderne blot 70 % af mændenes løn for det samme arbejde. Tilsvarende er kvinder nu som tidligere underrepræsenteret inden for de politiske forsamlinger, men de har indhentet en del i løbet af de seneste år. Slesvig-Holsten havde med Heide Simonis i perioden 1993-2005 den første og hidtil eneste kvindelige ministerpræsident i Forbundsrepublikken Tyskland. Men landet regeres nu af den kvindelige forbundskansler, Angela Merkel.

I dag har kvinderne dog den samme adgang til uddannelserne som mændene. Alle skoletyper og uddannelser ved universiteterne er åbne for dem. Skolestatistikkerne viser, at regionens kvinder nu har et højere uddannelsesniveau end mændene.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kvinder
Det postmoderne samfund
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
sourceKilder
quotesCitater
imageBiografier
bibliographyLitteratur