v i m u . i n f o
Deutsche version

Befolkningsudvikling © izrg

Den regionale befolkningsudvikling og dens følger.

Gennem de seneste århundreder er befolkningstallet i Slesvig-Holsten og Syddanmark steget kraftigt. Det gælder dog ikke for perioden efter begyndelsen af 1970´erne. Siden da er der årligt flere mennesker som er afgået ved døden end der er blevet født. Samtidig bliver befolkningen på begge sider af grænsen ældre og ældre. Forventningen er at den gennemsnitlige levealder for kvinder vil blive lidt højere end 80 år, mens mændene kan forventes at blive omkring 75 år i gennemsnit. Der er flere grunde til befolkningens stadig stigende middellevetid. Blandt de vigtigste grunde er den lange fredsperiode siden 1945, den gode fødevareforsyning og de medicinske fremskridt.

Den demografiske forandring - det vil sige tilbagegangen i befolkningstallet og den stigende gennemsnitsalder - stiller samfundene på begge sider af grænsen over for udfordringer i fremtiden. Stadigt færre unge og arbejdsdygtige mennesker skal med deres arbejdskraft forsørge sig selv samt både den yngre- og ældre generation. I fremtiden bliver der med andre ord færre mennesker til at sikre velfærden i samfundene, mens der bliver stadigt flere der modtager pensioner og andre offentlige ydelser. Den demografiske forandring lægger på den måde pres på det hidtidige pensionssystem, så unge mennesker må sikre deres alderdom ved at øge indskuddet på private pensionsordninger.

Slesvig-Holsten havde det højeste befolkningstal i årene efter afslutningen af Anden Verdenskrig, hvor mange flygtninge kom i delstaten. Efter at befolkningstallet var faldet til 2,271 millioner mennesker i 1955 steg antallet af indbyggere i Slesvig-Holsten til 2,839 millioner i 2005. Dette tal vil stige en smule frem til 2010, hvorefter det vil gå noget tilbage inden 2020, hvor det forventede befolkningstal vil være en smule lavere end i 2005. Det skyldes, at der i Slesvig-Holsten - som i resten af Tyskland - er blevet født færre børn i de seneste årtier. Fødselsraten var i 2006 på 1,3 fødsler per kvinde. Samtidig vil befolkningen gennemsnitsalder stige betydeligt frem til 2020.

Med undtagelse af nogle krigs- og kriseår i det 17. og 18. århundrede steg befolkningstallet i Danmark helt frem til slutningen af det 20. århundrede. Danmarks befolkningstal var i 1735 omkring 718.000, mens der den 1. januar 1997 5,275 millioner mennesker. Men inden for de seneste tre-fire årtier har der været nogle store forandringer med hensyn til befolkningens sammensætning. Siden 1967 er fødselstilbagegangen blevet forstærket, så der i 1983 var en gennemsnitlig fødselsrate på kun 1,4 fødsler per kvinde. På grund af denne lave fødselsrate faldt det danske befolkningstal i årene 1981 til 1984. Som følge af denne udvikling blev den danske befolkning - som den tyske - ældre og ældre. Det selv om fødselsraten i Danmark er steget noget siden 1983, så den nu er på 1,74 fødsler per kvinde. I Region Sydjylland forventes det, at der i 2010 vil bo bor omkring 1,2 millioner mennesker - lidt flere end i dag - og at der i 2020 vil være et befolkningstal på ca. 1,125 millioner.

Siden 1960´erne har der - som det øvrige Europa - været en tilflytning af udenlandske indvandrere. Det hænger mest sammen med den moderne arbejdsmigration, der fandt sted i 1960´erne og 1970´erne. Altså de såkaldte "gæstearbejdere", der kom fra lande som Tyrkiet, Eksjugoslavien og Pakistan. På trods af den oprindelige politiske planlægning, så valgte mange gæstearbejdere at blive i regionen, og de hentede deres familier hertil. Både Danmark og Tyskland blev i løbet af 1970´erne gradvist til indvandringslande, selv om mange "indfødte" nægtede - og stadigt nægter - at anerkende denne realitet. I 2005 boede der i Slesvig-Holsten 152.566 mennesker med anden etnisk baggrund end tysk, hvilket svarer til 5,4 % af befolkningen. Dermed er der betydeligt færre mennesker af udenlandsk oprindelse i Slesvig-Holsten end i resten af Tyskland, hvor der er et gennemsnit på 9 %. Også i Danmark var der i 2005 omkring 5 % af befolkningen med anden etnisk baggrund end dansk. Den demografiske forandring kan måske i fremtiden føre til, at kvalificerede indvandrere igen vil flytte til regionen for at arbejde.

Den lave arbejdsløshed og de gode arbejdsbetingelser gør Danmark til et attraktivt land, også for tyskere. Antallet af tyske udvandrere til Danmark er siden 1990 steget markant, mens antallet af danske udvandrere til Tyskland har været faldende siden 1993.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Det postmoderne samfund
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer


lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur