v i m u . i n f o
Deutsche version

Teater © izrg

Teater i det 20. århundrede: Kiels reformscene, Grænselandsteatret i Flensborg, danske og nedertyske teatre og den decentrale Delstatsscene.

Regionens teaterhistorie i det 20. århundrede er alsidig og omskiftelig. Grænsebyen Flensborg har spillet en særlig rolle i teaterlandskabet. Teaterlivet afspejlede her grænseregionens situation: foruden det tyske Mehrspartentheater og den plattyske scene i Flensborg (Niederdeutschen Bühne Flensburg) havde også det danske mindretal fundet en måde at opfylde deres kulturelle ønsker på efter afstemningen om grænsen i 1920. Danske teatres gæsteforestillinger var efter den prøjsiske anneksion i 1867 stødt på smålige, politimæssige begrænsninger. Ganske vist gjorde den prøjsiske overforvaltningsret i 1894 indsigelse mod sådanne indskrænkninger, men det tog de lokale myndigheder sig ikke af. Indtil grænseflytningen i 1920 var danske forestillinger stort set en umulighed. I 1920'erne tilkæmpede det danske mindretal sig flere faste tidspunkter i årets løb, hvor der kunne afholdes danske teaterforestillinger på Flensborgs byteater. Fra 1926 gæstede danske scener og turnéteatre regelmæssigt Flensborg, også Det Kongelige Teater fra København. Enkelte forestillinger kunne også vises under NS-styret, når arrangøren holdt sig til påbuddene - stykkernes temaer skulle egne sig til grænselandet. Siden 1948 har Det Kongelige Teater, såvel som teatre fra Odense, Århus og Ålborg optrådt regelmæssigt i Flensborg. Og i 1966 startede amatørforestillingerne i "Det lille Theater". Teater var og er en væsentlig bestanddel af det danske mindretals kulturarbejde i Slesvig-Holsten.

Den tyske Mehrspartenbühne flyttede i eget hus i 1894. Indtil de i 1934 blev til kommunale teatre, var de aktuelle direktører også virksomhedsejere: de var ansvarlige for den økonomiske drift. Fra 1913 til 1934 var Ernst Bornstedt direktør og prægede en kunstnerisk æra. Den nationalsocialistiske "Gleichschaltung" forløb her i et forsinket tempo, og det var først med Bornstedts pensionering, at teatret forvandlede sig. Nationalsocialisterne havde erkendt, at grænsebyen Flensborg kunne løse en særlig opgave med sit "Grenzlandtheater". Det skulle tjene som det Tredje Riges "kulturvindue" mod Skandinavien og udbrede det tyske og det danske folks "nordiske" fællesskab. Denne opgave kunne tydeligt ses i teaterprogrammet. Men dette "rigtige" teater faldt ikke i publikums smag, som nationalsocialisterne havde håbet. Befolkningen længtes - især under 2. verdenskrig - efter adspredelse og overfladisk underholdning og ikke efter ideologisk ladede teaterstykker.

I Kiel rensede den nye teaterdirektør, Ernst Martin, ud i programmet allerede i efteråret 1932 - før den nationalsocialistiske magtovertagelse. Han strøg alt, hvad han fandt unationalt, utysk, kommunistisk eller jødisk. Efter magtovertagelsen måtte alle kunstnere, der ikke var ariske eller tro mod den nye kurs, forlade teateret som en del af ensretningen i 1933. Og i april 1933 opførte Kiels Teater det nationalsocialistiske skuespil "Schlageter". En bitter nedtur, for i Kiel havde man - foruden Folkescenen - især i 1920'erne på de to scener ved rådhuset og i Holtenauer Straße set kunstnerisk udsøgt, moderne teater, som vakte anerkendelse i hele riget. Unge fremadstræbende kunstnere som dramaturgen Carl Zuckmayer og skuespillerne Gustaf Gründgens, Hans Söhnker og Ernst Busch - de blev alle senere store teaterpersonligheder - havde eksperimenteret på Kiels Teater.

Umiddelbart efter 2. verdenskrig opstod mange private teatre, som dog næsten alle måtte lukke efter valutareformen. I 1950 udgjorde Mehrspartenbühnen i Lübeck, Kiel og Flensborg, "Morgensternbühne" i Østholsten og teatrene i Rendsburg og Slesvig de resterende offentlige teatre i Slesvig-Holsten. Efter, at det højeste antal gæster blev nået i 1961, sank tallene på grund af fjernsynets tiltagende udbredelse. Økonomiske årsager førte derfor til, at man samlede teatrene i 1973: teatrene i Flensborg, Slesvig og Rendsburg blev samlet til "Schleswig- Holsteinischen Landestheater und Sinfonieorchester GmbH". Primus motor var og er talrige byer og kredse - der opføres forestillinger på mere end 30 lokaliteter.

Scenelandskabets nye struktur med teatrene i Lübeck og Kiel og Delstatsscenen har stået sin prøve. I begyndelsen af 1990'erne trak de tre teaterforetagender hver sæson tilsammen 750.000 gæster til huse. Talrige amatørteatre og mindst ti private teatre med professionelle ensembler og egne scener eller faste turnéplaner beriger teaterlivet på samme måde som de talrige - delvist overregionale - betydelige festspil og festivaler. Også det plattyske teater, som har som hovedformål at bevare og pleje det plattyske sprog, har fortsat en stor betydning.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kunst og kultur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
audio Audio