Kunstnerkolonien Egernsund
Fra 1875 fandt lokale og udefra kommende malere sammen i en kunstnerkoloni i den lille fiskerby Egernsund, der lå på Flensborg Fjords nordlige bred. Unge malere og malerinder var fascineret af fjordlandskabet, af fiskeriet og fjordens andre virksomheder, de ukomplicerede mennesker såvel som landsbyens farver og former, som var præget af de talrige små teglværker. Malerne Louis Gurlitt og C. Eckersberg havde under den tysk-danske krig opdaget egnen omkrig Egernsund og gjort den til genstand for deres malerier.
Mod slutningen af det 19. århundrede opstod de første kunstnerkolonier i Europa i kølvandet på friluftsmaleriets fremvækst - de mest berømte lå i Barbizon ved Paris, på Skagen i Danmark og i Worpswede ved Bremen. Det var hovedsageligt unge kunstnere, der forlod den urolige storby og akademiernes atelierer og drog ud til fiskerne og bønderne for at male og tegne i den uberørte natur. I løbet af det 19. århundrede var mange europæiske kunstnere - i begyndelsen især de franske - begyndt at male under åben himmel. De gjorde oprør mod den strenge, klassiske, akademiske form, som forekom dem virkelighedsfjern, og så i friluftsmaleriet en mulighed for at befri og forny sig selv kunstnerisk og udvikle egne motiver og fremstillingsformer. Først trak mange malere til den hollandske Nordsøkyst, men senere opstod der yndede rejsemål ved den tyske Nordsø- og Østersø- kyst.
En række unge malere, der var vokset op i nærheden af Flensborg Fjord, som Theodor Sander, Jacob Nöbbe, Heinrich Rasch und Heinrich-Petersen Angeln, studerede blandt andet på kunstakademiet i Berlin. De tog andre kunstnere fra Berlin, Weimar og Düsseldorf med til Egernsund, deriblandt Erich Kubierschky, Heinrich Petersen-Flensburg og den allerede berømte landskabsmaler Eugen Dücker. Fra 1882 mødtes en fast gruppe af malere ved fjorden om sommeren, centreret omkrig fotografen Wilhelm Dreesen fra Flensborg. Dreesen blev regnet som en forkæmper for kunstfotografiet, og malerne brugte i et vist omfang hans fotografier som et værktøj i deres malearbejde. I begyndelsen udarbejdede kunstnerne især oliestudier, der skulle tjene som forlæg for malerier i stort format. Dem arbejdede de så videre med om vinteren i deres atelierer med henblik på udstilling eller salg. Kunstnerne beholdt studierne - som i dag er vurderet langt højere - og mange af dem blev først kendt efter den enkelte malers død. I løbet af 1880'erne blev Egernsund så berømt, at førende deltagere fra andre kunstnerkolonier og fra den nationale kunstscene besøgte stedet. Med kunstnerkolonien fik Slesvig-Holsten kontakt med det tyske kejserriges kulturelite.
En ny generation af fem til ti unge kunstnere levede fra begyndelsen af 1890'erne i Egernsund. Hertil hørte Erwin Nöbbe, Alex Eckener, Emmy Gotzmann, den danske maler Louis Jensen og som midtpunktet Otto Heinrich Engel. Især Jacob Nöbbe og Wilhelm Dreesen sikrede kontinuiteten i kunstnerkolonien og skabte nye forbindelser. Egernsund blev kendt på nationalt og internationalt plan, og stadigt flere kunstnere besøgte stedet, i det mindste for en kortere periode. Kunstnerne malede frem for alt landskaber og naturen, til dels også menneskene, men på en meget romantisk, idyllisk måde. Det var ikke deres anliggende at fastholde det tunge arbejde, det nøjsomme liv og fattigdommen.
Egernsund-malernes første kunstudstilling, som blev organiseret af Dreesen, fandt sted i november 1892 i en pavillon i "Kolosseum" i Flensborg. Det specielle ved udstillingen var maleriets og fotografiets ligeværdige præsentation. Alligevel vakte udstillingen ikke megen genklang. I juni 1901 organiserede den nordfrisiske maler Momme Nissen den "Schleswig'sche Kunstausstellung" i lokalerne på Flensborg rådhus, og den tiltrak større opmærksomhed. Men Nissen medtog kun kunstnere, der var født i Slesvig - her var tale om ideologisk bestemt "hjemstavnskunst". Allerede inden da havde en anden udstilling - arrangeret af "Schleswig-Holsteinischen Kunstgenossenschaft" - udelukket de Egernsund-kunstnere, der ikke oprindeligt kom fra egnen, som f.eks. Otto H. Engel, idet den kun ville udstille slesvig-holstenske malere.
Sammenholdet hos kunstnergruppen i Egernsund svandt gradvist ind i de første år af det 20. århundrede. Da hotel "Schumann" blev solgt, mistede malerne deres centrale samlingssted for det fælles arbejde. Kunstnerne opholdt sig i stadigt kortere tid ved fjorden, indtil kunstnerkolonien til sidst kun bestod af nogle få indfødte kunstnere: Anton Nissen, Jacob og Erwin Nöbbe og Alex Eckener. Kunstnerkolonien opløstes endegyldigt, da Egernsund som følge af grænseflytningen igen blev en del af Danmark.
