v i m u . i n f o
Deutsche version

Ernst Barlach © izrg

Ernst Barlach blev især kendt i 1920?erne som billedhugger, grafiker og forfatter, men i det Tredje Rige blev han betegnet som en "entartet" (dekadent) kunstner.

Selv om offentligheden hovedsageligt opfattede og opfatter den verdensberømte kunstner Ernst Barlach som billedhugger, så var multitalentet Barlach også en begavet tegner, dramatiker og forfatter. Hans usædvanlige værker udløste allerede blandt hans samtidige store diskussioner mellem beundrere og skarpe kritikere.

Kunstneren Ernst Barlach blev født den 2. januar 1870 i Wedel i Holsten som ældste søn af landlægen Georg Barlach. I en alder af 18 år begyndte Barlach sit studium på kunsthåndværkerskolen i Hamborg og fortsatte på Kunstakademiet i Dresden fra 1891. Efter sin eksamen i 1895 fulgte to studieophold i Paris, hvorefter Barlach arbejdede som grafiker og billedhugger i Hamborg og Altona. Slesvig-holsteneren gennemgik altså en klassisk akademisk kunstneruddannelse i byerne Hamborg, Dresden og Paris. Efter ophold i Altona, Hamborg, Berlin, Wedel og et etårigt kursus på fagskolen for keramik i Höhr-Grenzhausen/Westerwald - dog uden at opnå sit kunstneriske gennembrud - drog Barlach i 1906 på ny til Berlin, hvor han sluttede sig til "Berliner Secession". Alligevel forblev han en enegænger inden for den tyske ekspressionisme og kunstnerisk særdeles uafhængig.

En to måneder lang rejse til Rusland, som Ernst Barlach gjorde sammen med sin bror i sommeren 1906, fik meget stor betydning for kunstnerens senere arbejde, og han bearbejdede sine rejseindtryk i mange af sine tegninger og skulpturer.

I 1907 begyndte Barlach - foruden sit arbejde som billedhugger og grafiker - også at arbejde som forfatter. I 1910 flyttede han fra Berlin til Güstrow i Mecklenburg, og der levede og arbejdede han indtil hans død - på afstand af den øvrige kunstverden. Ernst Barlach oplevede 1. verdenskrigs udbrud som en slags befrielse. Hektisk fulgte han krigens forløb, og i december 1915 meldte han sig frivilligt til krigstjeneste og kom til landstorm- tropperne ved Sønderborg. Hans oprindelige begejstring for krigen forsvandt dog hurtigt og vendte sig til det modsatte.

I december 1917 udstillede den indflydelsesrige kunsthandler Paul Cassirer for første gang Barlachs samlede værker, hvorved den holstenske kunstner også opnåede at blive kendt som digter. Kunstneren Barlach høstede stor anerkendelse, især i 1920'erne. I 1919 blev han udnævnt til officielt medlem af "Preußischen Akademie der Künste", og derefter modtog han flere udmærkelser, tilbud om lærerstillinger, en æresdoktorgrad, og i 1925 blev han æresmedlem af "Münchner Akademie der bildenden Künste". 1930 blev Barlachs store år, også selv om han forholdt sig med blandede følelser til den megen tummel. I anledning af hans 60 års fødselsdag blev der arrangeret en mindeudstilling, og næsten hele Tysklands samlede presse hyldede ham i talløse artikler og i kunsthistorikeres og venners personlige erindringer som en af århundredets største billedhuggere, tegnere og dramatikere.

I de sidste år af Weimar-republikken blev Barlach udsat for stadigt flere angreb fra nationalistiske grupper. Især hans offentligt opførte mindesmærker for de faldne i 1. verdenskrig blev kritiseret - mindesmærkerne var vendt mod krigen, og Barlach bidrog dermed til at omdefinere mindesmærker fra at skulle udtrykke hyldest til at skulle mane til eftertanke. Mindesmærket "Schwebender" blev udstillet i Güstrower Domkirke i 1927, og det følgende år blev "Geistkämpfer" udstillet i Kiel. Mindesmærket i Magdeburger Domkirke blev opstillet i 1929 og det i Hamborg kom til i 1931.

Under nationalsocialismen blev Barlach betegnet som en såkaldt "entartet" (dekadent) kunstner. I 1937 nedtog nationalsocialisterne de omstridte mindesmærker (og ødelagde dem delvist), de fjernede 381 af Barlachs værker fra de offentlige samlinger og solgte en del af dem til udlandet. I 1938 blev Barlach tvunget til at forlade det Preussiske Kunstakademi. Herefter var Barlach udelukket fra at modtage bestillinger, og han var dermed frataget både sine kunstneriske og materielle muligheder. Den 24. oktober 1938 døde Barlach på et hospital i Rostock. Han blev begravet i Ratzeburg, hvor hans værker i dag er samlet og udstillet, ligesom de også er det i Wedel, Hamborg og Güstrow.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Kunst og kultur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier