v i m u . i n f o
Deutsche version

Grænseregionen © izrg

Maleren Emil Nolde voksede op i det dansk-tyske grænseområde; grænsen påvirkede ham gennem hele livet.

For cirka 140 år siden blev Emil Nolde født i en lille landsby ved den dansk-tyske grænse. Han tilbragte sin barndom i den tyske Kreds Nordslesvig, som helt naturligt var præget af både tysk og dansk. Nolde havde to modersmål.

I 1884 drog den 17-årige Nolde til Flensborg for at begynde en uddannelse som billedskærer. Fra tiden i Flensborg huskede han især det meget arbejde: Den unge lærling stod tolv timer om dagen ved træskærerbænken og havde derefter endnu to timers undervisning på skolen for videreuddannelse. Uddannelsen varede fire år, men den 20. maj 1888 fik Nolde sin eksamen. Læretiden havde givet den senere maler nogle færdigheder i tegning og håndværk, som ikke var uvæsentlige for hans kunstneriske karriere.

Efter læreårene fulgte tre år "på valsen", hvor Emil Nolde arbejdede som billedskærer og tegner i München, Karlsruhe og Berlin. I Karlsruhe gik han desuden på kunsthåndværkerskolen - først på et aftenhold og senere i dagskole. Fra efteråret 1889 arbejdede Nolde to år i forskellige fabrikker i Berlin, før han i 1891 blev syg af tuberkulose og måtte tilbringe flere måneder på sine forældres gård. Her kom han sig langsomt og begyndte at nyde tiden på landet med dets mange barndomserindringer. Om efteråret vendte Nolde tilbage til Berlin. På kunsthåndværkerskolen så han tilfældigvis et opslag om en stilling som lærer ved industri- og erhvervmuseet i St. Gallen, og han sendte en ansøgning. Efter flere uger fik han den gode nyhed, at han var foretrukket blandt 34 ansøgere.

År 1900 vendte Nolde tilbage til sin hjemstavn, hvor han først hvilede ud, men så begyndte at male. Derfra foretog han en lille rejse til Danmark i 1901. I Hundested, en lille fiskerby ved Isefjorden, mødte Nolde for første gang den senere polarforsker Knud Rasmussen og den unge skuespillerinde Ada Vilstrup. Bekendtskabet med Ada udviklede sig via breve til et tæt gensidigt venskab, og i februar 1902 blev de gift. Ada og Emil Nolde tilbragte deres første måneder i Berlin, sommeren i Jylland, og i efteråret boede de til leje i en lille kvistlejlighed i Marienhölzungsweg i Flensborg, før de flyttede til øen Als. På det tidspunkt var Nolde stadig en uagtet og miskendt maler. Men i begyndelsen af februar 1906 fik Nolde en skrivelse fra kunstnergruppen Brücke, som opfordrede ham til at blive medlem. I efteråret 1913 tog Ada og Emil Nolde imod en invitation fra Rigets Koloni-Departement: som kunstneriske rådgivere deltog de i en medicinsk-demografisk ekspedition til Tysk-Nyguinea.

I sommeren 1916 forlod ægteparret Als for at flytte ind i det lille bondehus Utenwarf ved Wiedau i nærheden af Tønder. Dermed blev de direkte berørt af følgerne af 1. verdenskrig, da Utenwarf efter den nye grænsedragning i 1920 blev dansk. I 1926 forlod de Utenwarf og flyttede nogle få kilometer over grænsen til et ubebygget værft (kunstig bakke i marsken, hvor husene placeres for at undgå oversvømmelser) på den tyske side. Her blev huset Seebüll opført i 1927 efter Noldes eget udkast. Trods flytningen beholdt maleren sit danske statsborgerskab og tilhørsforholdet til det tyske mindretal.

De følgende år nød Emil Noldes kunst megen anerkendelse og fremme blandt venner, samlere og en ny generation af museumsdirektører. I anledning af Noldes 60-års fødselsdag blev der i Dresden arrangeret en stor Nolde- udstilling med 433 værker, og samme år udnævnte universitetet i Kiel ham til æresdoktor. I 1931 udkom det første bind af Noldes selvbiografi, "Das eigene Leben".

Under det Tredje Rige betegnede nationalsocialisterne Emil Noldes kunst som "entartet" (degenereret), og i 1941 pålagde de ham et "maleforbud". I den tid var kunstnerens egen opførsel selvmodsigende. Nolde var lettet over krigens afslutning i maj 1945. Han havde lidt væsentlige tab under krigen: cirka 221 oliemalerier, omkring 3.000 stykker grafik og hans samling af nære kunstnervenners værker. Efter at Nolde igen havde fået "frie hænder", genoptog han sit maleri. Årene fra 1945 til 1951 anvendte han udelukkende til at at omsætte sine små akvareller - de "umalede billeder" - til store oliemalerier. Indtil sin død omsatte han omkring 100 "umalede billeder" til malerier.

I 1946 blev maleren Emil Nolde udnævnt til kunstprofessor af den slesvig- holstenske regering. Den 7. november samme år døde hans kone Ada. To år senere giftede den da 80-årige Nolde sig med den kun 26-årige Jolanthe Erdmann. Den 13. april 1956 døde den slesvig-holstenske maler i en alder af 88 år. Emil Nolde fandt sit sidste hvilested ved siden af Ada i en grav i udkanten af haven i Seebüll.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Emil Nolde
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon