v i m u . i n f o
Deutsche version

Nobelpristagere © izrg

Modtagerne af Nobels litteraturpris: Theodor Mommsen, Thomas Mann og Günter Grass; tre navne, der er tæt forbundet med denne region.

Nobelprisen i litteratur går - efter den svenske opfinder Alfred Nobels ønske - til den, "som inden for litteraturen har frembragt det mest fremragende i ideal(isk) retning", som han skrev i sit testamente. Navnene på flere af nobelpristagerne er tæt forbundet med regionen.

Allerede i 1902 hædrede Det Svenske Akademi den 85-årige Theodor Mommsen - som anden prisvinder overhovedet - med Nobels litteraturpris for hans monumentale værk "Römische Geschichte": "Den aktuelt største levende mester inden for historisk fremstillingskunst, med særlig henvisning til hans monumentale værk Römische Geschichte", stod der i begrundelsen. Mommsen, retsvidenskabsmand og historiker, blev født i det slesvig-holstenske Garding. Han voksede op i Bad Oldesloe, og både hans skolegang i Altona og hans senere studium i retsvidenskab i Kiel knyttede ham tæt til Slesvig- Holsten. I slutningen af 1840´erne arbejdede han som journalist ved "Schleswig-Holsteinischen Zeitung". I de følgende år levede og arbejdede han dog hovedsagligt i Berlin, hvor han også døde. Det var i 1903.

I 1929 var det den Lübeck-fødte Thomas Mann, der modtog den efterspurgte udmærkelse for hans næsten 30 år gamle værk, "Buddenbrooks". Det er historien om en købmandsfamilie fra Lübeck og dens "forfald" - som det hedder i romanens undertitel - gennem anden halvdel af det 20. århundrede. Prisen blev givet "hovedsagligt for hans store roman Buddenbrooks, som er blevet anerkendt som et af samtidens klassiske litterære værker", som det hed i begrundelsen fra Det Svenske Akademi. Selv om Thomas Mann forlod sin hjemby, Lübeck, allerede som ung mand for i første omgang at bo i München og senere - efter sin ufrivillige emigration fra det nationalsocialistiske Tyskland - i Schweiz og Californien, så mistede forfatteren aldrig forbindelsen til sin hjemstavn. I foredraget Lübeck als geistige Lebensform (Lübeck som en åndelig livsstil) tildelte han i midten af 1920´erne Lübeck rollen som kilden til hans kunstneriske virke. Da byen Lübeck i 1955 udnævnte den 80-årige forfatter til æresborger, forklarede Mann i sin svartale, at "han havde taget Lübeck, den hanseatiske hjemstavn, med sig lige meget hvorhen og hvor langt han rejste". Som en yderligere hæder erhvervede byen Lübeck i slutningen af 1990´erne Buddenbrook-huset og gjorde det til et udstillings- og kultursted, som skulle give offentligheden kendskab til Thomas og Heinrich Manns liv og værker.

I modsætning til Theodor Mommsen og Thomas Mann er den tredje og yngste modtager af Nobels litteraturpris, Günter Grass, ikke født i Slesvig- Holsten, men derimod i Danzig. Han flyttede først til Slesvig-Holsten i begyndelsen af 1970´erne, hvor han først bosatte sig i Wewelsfleth. Forfatteren modtog den betydningsfulde pris i 1999 for sin næsten 40 år gamle debutroman, Bliktrommen, "hvis muntre sorte fabler portrætterer historiens glemte ansigt" - som Det Svenske Akademi formulerede det. Den selvvalgte slesvig-holstener havde i mellemtiden nedsat sig i nærheden af Lübeck, og hans forkærlighed for det nordtyske viser sig i talrige litterære og billedkunstneriske værker. Havet og kysten spiller en betydelig rolle i hans arbejde og afspejler forfatterens nære forhold og tilknytning til havet. I oktober 2002 åbnede Günter-Grass-Huset i Lübeck, hvor mange af forfatterens, grafikerens og billedhuggerens værker er gjort tilgængelige for offentligheden.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Litteratur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
audio Audio
imageBiografier
sourceKilder
bibliographyLitteratur