v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Slesvig-holstenske litteratur © izrg

Slesvig-Holsten som forfatternes delstat. Spotlight på den slesvig-holstenske litteraturhistorie.

Slesvig-Holsten er litteraturens land. Tysklands nordligste delstat - landet med den vide horisont - har i det seneste århundrede frembragt mange betydelige forfattere, herunder de tre modtagere af Nobels litteraturpris, Theodor Mommsen, Thomas Mann og Günther Grass. Uanset om de blev født her eller senere flyttede hertil, er de alle - på den ene eller anden måde - blevet præget af landskabet, havet og menneskene, og samtidig har de selv præget Slesvig-Holsten. I denne sammenhæng kan vi desværre kun præsentere et udvalg af de talrige digtere og fokusere på enkelte dele af den slesvig-holstenske litteraturhistorie, som er interessant ud fra et historievidenskabeligt perspektiv - litteraturvidenskaben ville sandsynligvis vælge anderledes. En anden fremstilling kunne - og ville - vægte anderledes og fokusere mere på udviklingen indenfor litteraturhistorien.

Blandt de betydeligste litterære repræsentanter fra det 19. århundrede tæller de to eksponenter for realismen, Friedrich Hebbel og Theodor Storm. Mens Hebbels værker anses for et højdepunkt inden for realismens dramatiske digtning, er Storm en af de betydeligste repræsentanter for den realistiske novelle. Hebbels håbløse grundindstilling viser sig i hans personers tragiske sammenbrud, der begrundes i selve deres eksistens. Storm beskriver mest figurer, der er præget af landskabet mellem hav og gest og af den evige kamp med Nordsøen, og deres skæbne. Klaus Groth skriver plattysk og beskriver de nordtyske menneskers enkle liv. Detlev von Liliencrons digtning befinder sig mellem naturalisme og impressionisme: i hans noveller, digte og de mindre vægtige romaner fortættes enkeltiagttagelser, tanker og stemninger til umiddelbare oplevelser.

Ernst Barlach er mest kendt som billedkunstner, men ikke desto mindre skrev han også i tiden under Weimar-republikken betydelige ekspressionistiske værker i form af ofte opførte teaterstykker og romaner, der fremkaldte diskussioner og stridigheder. Temaerne i Heinrich Manns romaner - især "Professor Unrat" og "Der Untertan" - lader sig både læse som heftige angreb på borgerskabet og som udtryk for ekspressionisme. Hans Fallada skrev også først ekspressionistisk, indtil han med sine værker fra de tidlige 1930´ere, som "Lille mand - hvad nu?", snarere nærmede sig den præcise naturalistiske fremstilling i sine bestræbelser på at kritisere samtidens samfund.

Opgøret med den (nationalsocialistiske) fortid og den umiddelbare efterkrigstid præger Sigfried Lenz` arbejde. Günther Kunert og Sarah Kirsch - der begge forlod DDR i slutningen af 1970´erne - er to af de vigtigste repræsentanter for den moderne tyske lyrik og prosa. Helgolænderen James Krüss´s billed- og børnebøger, digte og hørespil har siden midten af 1950erne præget mange børn i både Tyskland og den øvrige verden, mens den tysk-tyrkiske forfatter, Feridan Zaimoglu fra Kiel er en ung, fremadstormende forfatter, der først for nyligt har fået sit gennembrud.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Litteratur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
audio Audio
imageBiografier