v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Fanget i den nationale konflikt © sdu

H.C. Andersen havnede midt i den nationale strid i Slesvig. Han blev meget mod sin vilje trukket ind i konflikten, fordi han havde mange venner i hertugdømmerne. Efter stærk dansk kritik for nationalt vægelsind valgte han under treårskrigen side, og skrev den stærkt dansk-nationale sang "Danmark, mit Fædreland"

H.C. Andersen havde det rigtig dårligt med den nationale konflikt i Slesvig. Han havde venner i begge lejre, og forsøgte i tiden før Treårskrigen at undgå at tage klar stilling. Det blev han bebrejdet af kritikere og venner i København, og han flygtede nærmest væk fra byen i maj 1848.

Han havde mange venner i Tyskland og resten af Europa, som han nødig ville kappe forbindelserne til. Især forholdet til sin gode ven, Arvestorhertug Carl Alexander af Sachsen, Weimar og Wisenach, blev belastet af konflikten, og den truede venskabet. Endnu større var problemet i forhold til hertugfamilien på Augustenborg, som han holdt af at besøge. Længe inden udbruddet af Treårskrigen blev H.C. Andersen nødt til at holde sig væk fra Augustenborg, fordi det gav for mange problemer.

H.C. Andersen regnede Danmark som sit fædreland, men han fulgte ikke tidens nationalistiske bølge. Han ønskede, at den flernationale helstat kunne bestå. Da konflikten var en realitet, tog han entydig parti for Danmark. Det demonstrerede han blandt andet ved at skrive nogle meget danske sange og digte. Han besøgte også af flere omgange de sårede danske soldater på Fyn, og var med til at arrangere en stor sejrsfest for de danske soldater i sommeren 1851. Efter afslutningen af Treårskrigen var der dermed ingen der var i tvivl om hans nationale tilhør.

Han var meget imod krigene, som han fandt unødvendige. Flere af hans venner og bekendte deltog, og han var forfærdet over krigens omkostninger. Da han i sommeren 1848 af to omgange boede på Glorup Gods på Østfyn fik han krigens gru tæt ind på livet. Det påvirkede ham meget at besøge de sårede soldater, som var indkvarteret på slottet, og at høre historierne fra slagmarken.

H.C. Andersen var meget pessimistisk over mulighederne for dansk sejr, så længe Preussen deltog i krigene på slesvig-holstensk side. I midten af maj 1848 noterede han første gang; "… Efterretning om Preuserne forlange 4 Millioner Brandskat af Jyderne, vi skulle nu drive dem ud, vore faae Folk, uden Hjælp, det er Undergang. …". Blot to dage efter var han igen glad, fordi der var rygter om, at de preussiske soldater havde forladt Jylland. På den måde skiftede hans forventninger ofte og hurtigt. Han var helt på det rene med, at Danmark kun kunne klare sig, hvis der kom tropper til hjælp fra Sverige og Norge. Eller hvis England og Rusland greb ind.

Helt pessimistisk var han op til krigen i 1864. Det var en krig han ikke troede på, at Danmark havde nogen chance for at vinde. Alligevel blev han overrasket over, at nederlaget gik så hurtigt. Den danske øverstbefalende general Christian de Meza var H.C. Andersens gode ven, og det var med til at gøre tilbagetrækningen endnu mere bitter for ham. Han var bitter over den københavnske befolknings vrede og over uroen i gaderne. Især angrebene på kongen generede ham, og han var bekymret over fanatikerne, som han især mente var at finde blandt kvinderne. Han var også frustreret over den manglende forståelse for, hvad han havde opgivet for den danske sag. Især tabet af sine venner i Tyskland gjorde ondt, og "… de ere revne ud af mit Hjerte, aldrig kunne vi oftere mødes, en deilig Fortid vil ikke fornyes. Jeg er bedrøvet til Døden. …".

I slutningen af juni 1864 var H.C. Andersen knust. De danske tropper var slået på Als, der var lagt op til nederlag ved Helgoland og England og Rusland ville ikke komme til hjælp. Han var sikker på at krigen var tabt og "… Det ender med at vi kommer under Tydskland. …". Selv om det gik knap så galt, så sank han hen i mismod. Både over nederlaget og over sin helbredsmæssige tilstand.

H. C. Andersen deltog i Københavns fejring af ca. 1.800 nordslesvigere, som besøgte byen i 1865. På den måde var han med til at markere, at de ikke var glemt. Hans relation til hertugdømmerne efter nederlaget i 1864 begrænsede sig til korte stop i forbindelse med sine udlandsrejser. Han følte på den baggrund tabet af hertugdømmerne hårdt; men det lykkedes ham trods alt at opretholde mange af sine tyske forbindelser.

Denne historie hører til følgende emneområder:
H.C. Andersen
Nationale tanker
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
sourceKilder