v i m u . i n f o
Deutsche version
grnser politik erhverv samfund kultur havet

P ferie med kongefamilien p Fr © sdu

H.C. Andersen besgte i 1844 den danske konge Christian VIII med familie p en Fhr. Det nd han meget. Naturen fascinerede ham, og han holdt af at bade i Vesterhavet. Han foretog nogle skarpe skildringer af mennesker og skikke p en, og dem han mdte under den besvrlige tur med hestevogn gennem Slesvig.

H.C. Andersen besgte i sensommeren 1844 den kongelige familie p den frisiske Fhr. Andersen opfattede invitationen som en stor re, og opholdet var p alle mder en succes. Under besget kom han tt p kongefamilien, og han mdte en rkke indflydelsesrige mennesker, der ogs holdt ferie p en. Desuden holdt han meget af de frisiske er og af Vesterhavet, s da vejret var godt, var det ogs en vellykket badeferie.

Siden H.C. Andersen i 1822 fik tildelt det frste legat af Frederik VI, modtog han hvert r penge fra kongen. Det blev ikke ndret efter at Christian VIII kom til magten i 1839. Invitationen fra kongen var sledes ikke til at afsl, hvis han havde nsket det. Det gjorde han ikke, men var lidt betnkelig, fordi han havde drlig konomi efter en rejse til Tyskland tidligere p ret. Selv om han havde opnet stor anerkendelse i udlandet – isr i Tyskland – s tjente han endnu ikke ret mange penge p sine eventyr og digte. Han var derfor meget afhngig af den sttte som kongen og en kreds omkring regenten gav ham.

Christian VIII var interesseret i, at H.C. Andersen og andre kendte danske kunstnere besgte kongefamilien. Han havde ogs en interesse i at give sttte. I en tid hvor nationalistiske ideer spirede frem, var kontakten til den kulturelle elite et vigtigt signal at sende – bde indadtil og udadtil. H.C. Andersen var om nogen en god ambassadr for Danmark rundt om i Europa. Det var vigtigt at vise, at der ogs i dette kolde nordlige hjrne var en rig kultur med dygtige kunstnere.

Opholdet var begunstiget med godt vejr, og H. C. Andersen nd at bade i det salte havvand. Han troede som mange andre, at badning i havet var sundt. Det var vigtigt for ham, da han var ret pylret med sit helbred. I dagbogen gav han intime detaljer om, hvordan hans velbefindende var. Han var tit forklet, havde ofte hovedpine, sov skidt om natten og var besvret af andre ting. Men friluftslivet ved Vesterhavet kunne hjlpe p det.

H. C. Andersen var meget optaget af naturen p Fhr og p naboen Oland. Han har lavet nogle meget fine beskrivelser af omgivelserne i vadehavet, som brer prg af, at han havde besgt lande fjernt fra Danmark. Landskabet i marsken blev sammenlignet med ”en Vandring i Africa”, hvor sandtuer var som pyramider og sandet som ”Vesuvs Aske”. Oland blev kaldt en engelsk park med n slags marskgrs, og husene sammenlignet med skibe. Det poetiske billedsprog gr skildringen smuk og levende.

Han interesserede sig ogs gldende for befolkningen og for de lokale skikke. I den digteriske beskrivelse sammenlignes kvindernes htter med en tyrkiske fez, som han havde set p sin orient-rejse i 1840-41. Han var meget betaget af folkloren og dansene, hvor pigerne var kldt i folkedragt og som sluttede med et kys. H.C. Andersen skrev en beretning om samfundene i stil med sine rejseberetninger i ”En Digters Bazar”. Han havde et skarpt blik for den sociale opbygning i samfundene, hvor mndene var ude at sejle en stor del af ret.

Besget p Fhr var ikke prget af politik. Den begyndende nationale konflikt i hertugdmmerne var ikke p programmet. H.C. Andersen deltog i kongefamiliens selskaber, hvor han lste op af sine digte og eventyr. Det vakte opsigt blandt gsterne, og han modtog mange rosende ord – ogs fra kongen. Blandt de vrige gster var hertuginden af Augustenborg og hendes dtre. De var p familiebesg, idet dronning Caroline Amalie var sster til hertugen. Den nationale konflikt, hvor kongen og hertugen var hovedmodstandere, forhindrede ikke, at familien kunne samles. Derfor kunne H.C. Andersen ogs roligt lade sig overtale til at besge Augustenborg p hjemvejen, uden at komme p kant med kongen. Det var frst senere, at hans besg hos hertugen blev et nationalt problem.

Denne historie hrer til flgende emneomrder:
H.C. Andersen
Flash Player 9 krves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortllinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder