v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Den industrielle revolution © sdu

Den Industrielle Revolution er et udtryk for den store forandring der skete i Europa fra midten af 1700-tallet. Virksomheder med maskiner og mange ansatte bredte sig hurtigt, og det ændrede de europæiske samfund meget betydeligt.

Den Industrielle Revolution regnes ofte som en af de vigtigste perioder i den nyere europæiske historie. Opfattelsen er at Europa med revolutionen ændrede sig fra traditionelle agrare samfund til moderne industrielle bysamfund. Synet på Den Industrielle Revolution er altså tæt knyttet til opfattelsen af overgangen til moderne samfund i Europa i 1700- og 1800-tallet.

Det kan være uklart, hvad der præcist forstås ved industri, og hvordan det adskiller sig fra håndværk. I dag regnes industri normalt som virksomheder med mange medarbejdere, som er kendetegnet ved masseproduktion og stor arbejdsdeling. Virksomhederne forarbejder forskellige råstoffer, og normalt sker det ved at bruge maskiner til arbejdet.

England var det sted, hvor Den Industrielle Revolutions blev gennemført først. I perioden 1750-1830 blev den tidlige britiske industri - de såkaldte "manufakturer" - efterhånden udviklet. Der blev med tiden indført maskiner og produktionen blev i stigende grad mekaniseret. James Hargreaves spindemaskine "Spinning Jenny" fra 1760´rne regnes normalt som et startskud. I løbet af få år indførte de britiske tekstilvirksomheder den hånddrevne maskine som øgede produktiviteten til omkring det tidobbelte.

Et andet vigtigt skridt var James Watt's udvikling af den moderne dampmaskine. Han tog i 1769 patent på en ny maskine, som han videreudviklede i de følgende årtier. Watt's store fortjeneste var, at han gjorde dampmaskinen anvendelig til industriel produktion. Det var blandt de industrier, der havde størst behov for kraft, at dampmaskinen revolutionerede arbejdet mest. Den britiske tekstil- og jernindustri fik et stort forspring, og inden for få år blev der skabt en række store virksomheder. Industrialiseringen var især stærk i Midtengland, og i begyndelsen af 1800-tallet var Manchester det absolutte industrielle centrum i Verden.

Den Industrielle Revolution blev ikke blot skabt af ny teknologi. Andre ting var også afgørende. For det første skulle der være et marked for de varer, som industrien producerede. Der skulle være mennesker, som havde penge at købe for. Det var også vigtigt, at der var effektive banker, der kunne låne penge ud til investering i maskiner eller fabrikker. Endelig var det helt afgørende, at infrastrukturen fungerede. Der skulle være gode veje, jernbaner og kanaler, så varerne kunne komme frem til køberne. Og for at virksomhederne kunne få leveret de råstoffer, der skulle bruges i produktionen. Dampmaskinen fik også her stor betydning, idet damptog og dampskibe blev vigtige transportmidler til at flytte varer og mennesker.

Efter at England havde gennemgået en kraftig industriel forandring, kom industrialiseringen til det europæiske fastland i midten af 1800-tallet. Nogle betegner det som Den Anden Industrielle Revolution. Både fordi den skete et andet sted end i England, og fordi industrialiseringen skete på flere områder end i begyndelsen af 1800-tallet. I Frankrig, Belgien, Tyskland og det nordlige Italien skete der store forandringer, mens udviklingen var mindre kraftig andre steder i Europa. Efterhånden blev nye områder inden for fx kemi, elektro og telegraf en vigtig del af industrialiseringen.

Betegnelsen "Den Industrielle Revolution" er ideologisk ladet. Liberale opfatter det som en positiv proces, der har øget samfundets velstand væsentligt. Det er skabt af en voldsom stigning i produktionen og i produktiviteten. Tidligere har liberale forskere også ment, at den europæiske model for den industrielle revolution direkte kan bruges i andre verdensdele. Socialistisk orienterede forskere er kritiske over for de konsekvenser, som industrialiseringen medførte. Selv om samfundet blev meget rigere, så kom det kun en lille gruppe af fabriksejere til gode. Arbejderne måtte knokle på fabrikkerne, men de fik ikke del i indtjeningen. De måtte med deres familier leve i små usle boliger på et eksistensminimum.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Industriel strukturforandring
Industrialisering
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

videoVideo
lexiconLeksikon