v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Landbrugets forædlingsindustri © sdu

Forædlingsindustrien blev udviklet meget kraftigt fra slutningen af det 19. århundrede. Det fik stor betydning, fordi der kom mejerier og slagterier næsten overalt i regionen. Især i Syddanmark fik forædlingsvirksomhederne stor betydning for industrialiseringen.

Slesvig-Holsten og Syddanmark var i det 19. århundrede en region, hvor landbruget fortsat spillede en afgørende rolle. Når det gik godt for landbruget, gik det godt for samfundet. Selv om regionen blev industrialiseret i årtierne før udbruddet af Første Verdenskrig, så boede langt de fleste mennesker på landet. Og landbruget var stadig hovederhvervet i ved indgangen til det 20. århundrede.

Landbruget havde stor direkte betydning for produktionen i regionen, men den indirekte betydning var næsten lige så stor. Mange jern- og metalfabrikker som blev etableret producerede maskiner til landbruget. Mange håndværkere var afhængige af at arbejde for landmændene, og mange handlende kunne kun klare sig ved at sælge til bønderne, eller ved at handle med landbrugsvarer.

I Danmark diskuteres det fortsat om udviklingen af landbrugets forædlingsindustri i årtierne omkring år 1900 var en del af industrialiseringen. Eller om det blot var en del af landbrugets forandring. En stor del af de mejerier der blev stiftet i løbet af 1880'rne og 90'rne var nok mekaniseret og benyttede kraft, men der var ofte meget få medarbejdere. Derimod er det klarere at slagterierne med mange arbejdere, maskiner og masseproduktion falder inden for rammerne af at være industri. Tilsvarende var sukkerfabrikkerne som blev stiftet på Fyn ved århundredeskiftet uden diskussion at betragte som industrivirksomheder.

Landbrugsproduktionen ændrede sig meget markant i sidste halvdel af 1800-tallet, og billedet minder meget om hinanden i Slesvig-Holsten og i det sydlige Danmark. Vigtigst var det, at landmændene øgede produktionen af mælk og svinekød meget betydeligt. Det hang både sammen med at de fik flere køer og svin, men også at produktiviteten steg kraftigt. Køerne gav væsentlig mere mælk end tidligere, og svinene blev hurtigere klar til slagtning. Den vigtigste grund til, at bønderne begyndte at producere mere mælk og svinekød var, at priserne på korn faldt med næsten 1/3 fra slutningen af 1870'rne. Det gjorde det til en dårlig forretning at sælge korn. Derimod var det en god idé at bruge kornet til at fodre med. Samtidig var der stor efterspørgsel på smør og flæsk; for landbruget i Slesvig-Holsten fra Hamborg og andre tyske byer, og for det danske landbrug fra England.

Behovet for mejerier og slagterier steg kraftigt som en følge landmændenes omlægning af produktionen. Tidligere blev der kærnet smør rundt på gårdene, men kvaliteten af dette bondesmør var ringe. Problemet blev løst ved, at bønderne slog sig sammen og oprettede mejerier i fællesskab. Det første fællesmejeri blev stiftet i Cismar i Østholsten i 1862, og året efter blev der oprettet et fællesmejeri i Marslev på Fyn. I løbet af de næste 20 år blev der etableret en række fællesmejerier overalt i Slesvig-Holsten og Syddanmark. Det første andelsmejeri blev stiftet i Hjedding i 1882, og det satte en sandt boom i gang i Danmark og Slesvig - især i Nordslesvig. Frem til 1909 blev der dannet 1163 andelsmejerier i Danmark og omkring 125 i Nordslesvig, mens det er uvist hvor mange der blev stiftet i resten af Slesvig og i Holsten.

Der blev også bygget en lang række slagterier i regionen. I Slesvig-Holsten blev de fleste svin sendt levende til slagtning i industriområderne i nærheden af Hamborg. I Danmark kom der svineslagterier i en række byer. I 1887 blev det første andelssvineslagteri startet i Horsens, og i de følgende år blev mange andre startet. Således var der 14 andelssvineslagterier i Danmark i 1914, og de foretog omkring halvdelen af landets svineslagtninger. Der blev blandt andet etableret andelssvineslagterier i Esbjerg, Kolding, Vejle, Bogense, Odense og Svendborg. Ideen om andelsslagterier vandt aldrig indpas i Slesvig-Holsten, og slagterierne var i stedet private selskaber.

Samlet bidrog udviklingen af forædlingsindustrien til industrialiseringen. Der blev skabt en række virksomheder med mange ansatte. Virksomhederne skulle desuden bruge maskiner og andre industrivarer, som igen øgede industriproduktionen. Forædlingsindustrien bør derfor tages i betragtning, når man vurderer industrialiseringen omkring år 1900 i Slesvig-Holsten og i Danmark.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Industrialisering
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
sourceKilder
photosFotos og illustrationer



videoVideo
lexiconLeksikon
bibliographyLitteratur