v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Den præindustrielle produktion © sdu

I regionen var der nogen præindustriel produktion af kniplinger, kobber og tøj. Der blev også udviklet nogen tidlig industri omkring teglværker, jernstøberier og klædefabrikker. Men regionen var i midten af 1800-tallet kendetegnet ved en beskeden industrialisering.

I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte der at komme gang i industrialiseringen i Slesvig-Holsten og i det sydlige Danmark. Inden det skete var der i årtierne forinden en optakts- og overgangsperiode. Det betegnes ofte som en periode med præindustri eller proto-industri.

Tidsmæssigt regnes årene frem til omkring 1840 ofte som den periode, hvor den præindustrielle produktion fandt sted. Der var tale om en produktionsform - ofte i de såkaldte manufakturer - hvor mange mennesker var samlet på et sted. Kendetegnende var det, at der blev produceret uden eller ved ringe brug af maskiner. Det var især virksomheder med jern- og metalproduktion som nærmede sig den senere industriproduktion, men uden anvendelse af maskiner.

Tekstilproduktionen var kendetegnet ved store organisationer med mange medarbejdere tilknyttet. Det særlige ved denne præindustrielle produktion var, at arbejderne - kvinderne der vævede, kniplede eller strikkede - sad rundt omkring i deres stuer og udførte arbejdet. I Slesvig - især omkring Tønder - var der en stor produktion af kniplinger, som var organiseret på den måde. Mange kvinder tjente lidt ekstra ved at kniple for de købmænd, der havde sat produktionen i system.

En stor del af den præindustrielle produktion var afhængig af vind- eller vandkraft. Den var også normalt placeret på steder, hvor det var muligt for skibe at lægge til. Søtransport var på det tidspunkt nærmest enerådende, når varer skulle fragtes over større afstande. Et godt eksempel er Kobbermøllen ved Krusaa, men lige syd for den nuværende dansk-tyske grænse. Her blev vandkraften udnyttet til at forarbejde svensk og norsk kobbermalm, der blev sejlet ind til Flensborg Havn. Kobberet blev forarbejdet, så det kunne bruges til tagdækning, til forhudning af træskibe og til forskellige forbrugsting.

Perioden fra omkring 1840 til slutningen af 1860´rne kan betegnes som en periode med tidlig industri. Kendetegnende er det, at der blev indført dampmaskiner til at fremstille varerne. Dermed blev menneskelig arbejdskraft mange steder erstattet af mekanisk styrke. At der blev indført maskiner og dampkraft er ikke det samme som at der blev gennemført masseproduktion og stor arbejdsdeling. Det var noget der mere kendetegnede den senere industrialisering.

I regionen var det især jernstøberierne som var tidligt ude. Carlshütte ved Büdelsdorf blev etableret allerede i 1827, og i 1841 blev jernstøberiet Bonnichsen & Petersen grundlagt i Haderslev. De tidlige støberier må betegnes som "traditionel industri" efter engelsk mønster. Altså en type industri, der var forholdsvis ukompliceret. Den var samtidig helt afgørende, fordi jernstøberierne var nødvendige for at andre industrier kunne etableres og udvikles.

Støberierne var grundlaget for at andre virksomheder kunne lave værktøj af jern og andre metaller. De var også en forudsætning for, at der kunne produceres dampmaskiner og turbiner, og for at skibsværfterne kunne lave stålskibe. Endelig skulle der støbes store mængder til jernbanerne, som i stor stil blev anlagt i sidste halvdel af 1800-tallet. Samlet var der meget stor efterspørgsel på jernvarer, og i løbet af 1840´rne og 1850´rne blev der bygget støberier i en lang række byer i hele regionen.

Betydningen af den tidlige industrialisering før 1864 skal ikke overvurderes. I 1860 arbejdede hver femte i kongeriget Danmark ved industrien. Andelen var lidt højere i Slesvig, mens det i Holsten var mere end hver fjerde, som arbejdede i industrien. Industrialiseringen var altså længere fremme i Hertugdømmerne end i Danmark. Det skal sammenholdes med, at de fleste danske industrivirksomheder lå i København, mens der kun var få og små industrier i købstæderne.

I forhold til England, Preussen, Belgien og Frankrig var industrialiseringen i hele den danske helstat meget beskeden. Danmark var fortsat et udpræget landbrugsland, hvor de fleste arbejdede ved landbruget og boede på landet. Først ved slutningen af 1800-tallet blev der ændret noget på dette billede.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Industrialisering
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer

bibliographyLitteratur