v i m u . i n f o
Deutsche version

Vejnettet © sdu

illustration
Kilde: Stender Samlingen ved Syddansk Universitet, Esbjerg.
Automobilen kommer
... (mere)
Vejnettet i regionen er blevet udviklet meget kraftigt siden midten af 1800-tallet. Først med anlæggelse af hovedveje og senere med motorveje. Vejene har haft helt afgørende betydning for den økonomiske udvikling i regionen.

Siden begyndelsen af det 19. århundrede er vejnettet blevet udviklet kraftigt. Det har mere end noget andet været afgørende for moderniseringen og forandringen af regionen Syddanmark og Slesvig-Holsten. Et vidtforgrenet net af gode veje var en nødvendighed for økonomisk-social udvikling, men det også betydet meget for de politiske og kulturelle forandringer.

Gennem mange århundreder skete der ikke ret meget med vejene i regionen. Det var udelukkende jordveje, der hovedsageligt gik mellem byerne. Desuden var der enkelte gennemgående veje fra nord mod syd. Her var Hærvejen som den vigtigste og kendteste. Fra 1830 begyndte man at bygge kunstveje i hele regionen. Det var de såkaldte Chausseer. De var langt bedre end de tidligere veje, men også meget dyre at anlægge.

photo

Motorvej

Kilde: Stender Samlingen ved Syddansk Universitet, Esbjerg.
Fotografi fra omkring 1960 af en helt nybygget motorvej i Nærum ved København. Byggeriet af motorveje kom sent i gang i Danmark og i Slesvig-Holsten. Der var ganske vist et stykke ”nazistisk” motorvej mellem Hamborg og Lübeck, men ellers var det først i midten af 1960’rne at der kom gang i byggeriet. Fyn og Trekantområdet var blandt de første steder i Danmark, at der blev anlagt motorvej. Det var vigtigt for at binde Danmark sammen. > mere

Chaussevejene blev først bygget i de områder, hvor behovet var størst. Det betød at strækningen fra Nyborg over Odense til Middelfart var en af de første strækninger, der blev bygget i den danske helstat. Man gik i gang allerede i 1794 og vejen var færdig i 1820, og inden 1830 var der også en vejforbindelse til Assens. I Trekantområdet gik man i gang i 1818, men det var først i 1830’rne at arbejdet tog fart. Vejnettet mellem Snoghøj, Vejle og Kolding var først færdigt omkring 1850, ligesom hele vejstrækningen fra Kolding til Rendsborg var færdig i 1853. På vestkysten var det i 1864 muligt at køre fra Varde til Bredstedt, med byggeriet startende fra nord i 1823.

Slesvig-Holsten kom meget sent med i vejbyggeriet. Først i 1830-32 blev der anlagt en chaussevej mellem Kiel og Altona, selv om næsten alle helstatens største byer lå i Holsten. Den danske regering var ikke interesseret i at gøre vejene til Lübeck og Hamborg for gode, fordi det ville øge de økonomiske forbindelser mellem Slesvig-Holsten og disse byer. Det var noget regeringen ville undgå. Efter den preussiske anneksion i 1867 gik vejbyggeriet i Slesvig-Holsten stærkt, og i 1912 var der næsten 6.000 kilometer chaussevej i provinsen. Det står i modsætning til kongeriget Danmark, hvor der var et beskedent hovedvejsbyggeri i perioden 1864-1910.

Vejnettet blev naturligvis også udviklet i første halvdel af det 20. århundrede. Både hvad angår antal og kvalitet. Brosten og grusveje blev erstattet af cement eller asfaltveje, og trafikken på vejene i regionen blev ved at stige. Hestevogne, gående, cykler og efterhånden også biler gjorde en fortsat vejudvikling påkrævet. I Sønderjylland blev der investeret mange penge i infrastrukturen – herunder vejene – i årene efter genforeningen. Der blev skudt mere end 30 mio. kroner i vejbyggeri. Det hang både sammen med, at vejnettet var nedslidt, men der var også et politisk sigte. I årene efter 1920 var det vigtigt at sikre, at forbindelserne mellem Sønderjylland og Danmark blev udbygget, så de kunne erstatte relationerne sydpå.

Under det nazistiske regime blev der bygget motorveje i Tyskland. Der blev i alt bygget knap 4.000 kilometer ”Reichsautobahn” i Tyskland i perioden 1933-45. Det var der både beskæftigelsesmæssige og rustningspolitiske grunde til, lige som motorvejene havde stor propagandaværdi for regimet. I Slesvig-Holsten blev der kun anlagt 64 kilometer motorvej fra Hamborg til Lübeck, som var klar til brug i efteråret 1939. Efter krigen var det først i begyndelsen af 1960’rne, at der blev bygget mere motorvej i provinsen.

I Danmark blev det første stykke motorvej åbnet i 1956. Allerede året efter var det muligt at køre på en 8 km motorvejsstrækning ved Knudshoved og Nyborg. Den nye motorvejsbro over Lillebælt blev åbnet i 1970, og i løbet af de næste 20 år blev hele motorvejsnettet på Fyn, i Trekantområdet og ned til den dansk-tyske grænse færdigt. I 1998 var det muligt at køre hele vejen til Esbjerg på motorvej, og samme år åbnede den nye Storebæltsbro. Omkring årtusindeskiftet var vejnettet i regionen meget udbygget. I Slesvig-Holsten er der næsten 450 km motorvej, og knap 10.000 km større veje. I Syddanmark var der knap 300 km motorvej, som forbinder mod øst – København – mod nord – Aarhus – og mod syd til Slesvig-Holsten. Med vejudviklingen er Region Syddanmark i dag et af de mest centrale områder i Danmark. Slesvig-Holsten må fortsat betegnes som et yderområde i Tyskland, på trods af gode veje og en velfungerende infrastruktur.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Infrastruktur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
videoVideo
quotesCitater
lexiconLeksikon