v i m u . i n f o
Deutsche version

Elektricificering © sdu

Elektricitet er blevet meget afgørende for at samfundet kan fungere. Forbruget af el er steget eksplosivt, og både virksomheder og private hjem er blevet helt afhængige af elforsyningen. Ellers ville fjernsyn og PCere var nytteløst isenkram.

Fra slutningen af det 19. århundrede blev elkraften efterhånden udbredt i Regionen Slesvig-Holsten og Syddanmark. Der blev bygget små elektricitetsværker i de større byer inden udbruddet af Første Verdenskrig. Samtidig byggede enkelte store fabrikker deres egne elværker. I mellemkrigstiden og efter Anden Verdenskrig blev der investeret kraftigt i nye kraftige værker og i et forgrenet elnet.

Lübeck var først med at etablere et lille elværk i 1887, og derefter blev der bygget værker i Westerland på Sild i 1893, Rendsborg i 1897, Neumünster i 1899 og Altona, Itzehoe og Kiel i 1901. Der kom først elværker i Husum, Slesvig og Flensborg i henholdsvis 1908, 1910 og 1913. Odense fik som den første danske by et lille elværk i 1891, og omkring 1900 var der etableret 12-15 værker i Danmark. Blandt andet havde Kolding og Vejle fået henholdsvis et kommunalt og et privat værk. Frem til 1914 blev der bygget omkring 400 små elværker i Danmark, blandt andet et nyt stort vekselstrømsanlæg i Esbjerg i 1907.

Elværkerne skal både ses som et supplement til og en fornyelse af gasværkerne. De fleste større byer i regionen fik lavet gaslys og gasvarme i den sidste halvdel af 1800-tallet. Elektrisk lys afløste efterhånden det svage lys fra gaslamperne, mens elvarmen aldrig for alvor erstattede gasopvarmningen.

Der var en række større virksomheder, der oprettede deres egne elværker omkring år 1900. Enten fordi der ikke var opført kraftværker i nærheden, eller fordi der ikke var ført elkabler ud til fabrikkerne. Et eksempel er Vejle, hvor der først i 1909 kom et kommunalt elektricitetsværk. De Danske Bomuldsspinderier havde omkring århundredeskiftet en lille elmotor til at skaffe lys på fabrikken. Konkurrenten Windfeldt-Hansens Bomuldsspinderier fik allerede i 1904 en effektiv elmotor, der både kunne klare oplysningen og drive maskinerne døgnet rundt. Det gav en konkurrencefordel. Virksomhedernes interesse i elmotorer var, at de var stærkere end de gammeldags dampmaskiner. Samtidig var de mere fleksible, og kunne bedre tilpasses forskellige fabrikstyper.

I Sønderjylland blev der i årene efter genforeningen investeret kraftigt i elforsyningen. Der var før krigen blevet bygget nogle småværker i byerne, men der var behov for en kraftig udvidelse af elforsyningen i landsdelen. En mulighed var at få leveret strøm fra værker i Esbjerg, Kolding og Flensborg, men den løsning var ikke spiselig. I stedet blev byggeriet af Højspændingsværket i Aabenraa startet i 1922 og det stod færdigt tre år senere. Da var der investeret 2,5 mio. kroner i værket og 29 mio. kr. i det sønderjyske ledningsnet. Det gjorde at der allerede i 1940 var 75-94 % af husstandene, som havde indlagt el, mens det kun var 65-74 % i den øvrige del af Jylland.

Op gennem det 20. århundrede nærmest eksploderede elforbruget. Det samme gjorde antallet af husholdninger, der fik indlagt el. I dag har praktisk talt alle husstande el, og det private forbrug er mangedoblet. Det hænger sammen med at antallet af elektriske apparater i hjemmene er vokset voldsomt. I takt med den teknologiske udvikling og det store velstandsløft i efterkrigstiden, er de private husholdninger blevet spækket med elektronisk isenkram. Det har ført til talrige kampagner for at få familierne til at spare på strømmen – men med begrænset succes.

Man kan ikke forestille sig at de nutidige samfund kunne fungere uden elektricitet. Hvor det i et vist omfang tidligere var muligt for traditionelle industrivirksomheder at erstatte elkraft, så er det ikke længere en mulighed. Forskellige virksomheder inden for den tertiære sektor er helt afhængige af elektronisk kommunikation. Husholdningerne ville nærmest gå i stå uden køleskabe, TV og hjemme PC. Derfor er samfundet i dag helt afhængig af en effektiv elektricitetsforsyning.

Miljøbeskyttelse har været et stort debatemne gennem de seneste årtier. De store kul- og oliefyrede kraftværker kritiseres for at sende kuldioxid op af skorstenene, og der er stor folkelig modstand mod atomkraft. I stedet har man vendt sig mod vedvarende energi. Overalt i regionen er der opstillet vindmøller, og det er blevet et kendetegn ved området. Målet er at mindst 30 % af energiforbruget i 2025 bliver dækket ved vedvarende energi. På Ærø har man sat målene langt højere; i dag dækkes 40 % af øens energiforbrug af vind, sol og biobrændsel. Inden 2025 skal hele forbruget dækkes af vedvarende energi.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Infrastruktur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer
lexiconLeksikon