v i m u . i n f o
Deutsche version

Telefonen © sdu

Telefonen gjorde det muligt at tale med mennesker langt væk. Det ændrede verdensbilledet ganske markant. Den blev allemandseje i løbet af det 20. århundrede, og inden for de sidste årtier er den elektroniske kommunikation med mobiltelefoni og Internet eksploderet.

Fra begyndelsen af 1880’rne blev de første telefoner installeret i regionen. Det var en stor teknologisk landvinding. Der skulle dog gå mange år inden der var ret mange, som havde en telefon stående i hjemmet.

I de første år var det mest virksomheder og offentlige myndigheder, der fik installeret en telefon. Senere kom mænd inden for liberale erhverv – blandt andet læger, advokater og dyrlæger – med, og især i perioden efter Første Verdenskrig blev telefonerne spredt til almindelige private hjem. Det var først fra det tidspunkt, at telefonerne kan siges at have haft stor betydning for den brede befolkning.

Med telefonen blev kommunikationen mellem mennesker revolutioneret. Det blev med et slag muligt at tale med mennesker, som sad et andet sted. Om det var den lokale læge, eller om det var et menneske i Hamborg eller København, så kunne man sidde i sin stue og føre samtalen. Følelsen af at tale med én, som man ikke kunne se, må i starten have været oplevet som meget underlig. Forfatteren Mogens Dam beskrev det fint i sangen ”Her går det godt, fru Kammerherreinde” fra 1916. Tyendet skjulte under en telefonsamtalen en masse forfærdelige oplysninger, som Kammerherreinden efterhånden selv måtte stykke sammen.

Allerede i 1854 var den første danske telegraflinie – Øresundslinien – blevet etableret. Den løb fra Helsingør til Hamborg. Der blev etableret mange stationer på vejen, hvorfra det var muligt at få sendt en besked. Telegrafen skulle mest bruges til at sende officielle beskeder, og fik stor betydning før og under krigen i 1864. For den almindelige befolkning spillede telegrafen ingen stor rolle. Kommunikationen over større afstande var ikke ret stor, og den almindelige brevpost var dominerende.

Op gennem det 20. århundrede steg antallet af telefonabonnementer meget kraftigt. Det var især i 1960’rne og 1970’rne at der skete noget. På 25 år blev antallet af husstande med telefon næsten firedoblet. I 1970 var der kun telefon i hver tredje husstand, mens det i 1990 stort set var alle hjem, der havde telefon.

Fra slutningen af 1970’erne blev det muligt at sende telefax via telefonnettet. Mange virksomheder og private fik installeret en fax, så de kunne sende breve til modtagere over hele kloden på få sekunder. Telefonnettet blev også fra 1970’rne brugt af virksomheder til at sende datatransmissioner. Bankerne var blandt de første til løbende at sende data fra filialerne til deres datacentraler via telefonnettet.

Fra begyndelsen af 1990’rne har telekommunikationen udviklet sig eksplosivt. Mobiltelefoni var meget lidt udbredt i begyndelsen af årtiet, mens to ud af tre mennesker ved årtusindeskiftet gik rundt med en mobiltelefon i lommen. I dag har ni ud af ti en mobiltelefon. I 1995 var der stort set ingen private husstande, der havde en internetopkobling. Ti år senere havde tre ud af fire familier adgang til Internettet derhjemme eller på arbejdet.

Det er endnu for tidligt at sige noget præcist om, hvad de seneste par årtiers udvikling inden for telekommunikationen vil betyde på langt sigt. En vigtig konsekvens er dog, at den geografiske placering af mange virksomheder og medarbejdere er af mindre betydning nu end tidligere. Det er muligt at bo i de yderste landområder eller på de små øer, og alligevel at kunne kommunikere tæt med kunder og samarbejdspartnere. Det kan være med til at redde de traditionelle landbrugsområder og små øsamfund fra at dø ud. Men det kommer ikke af sig selv. Mange steder i Slesvig-Holsten og i det sydlige Danmark gøres der en stor indsats for at udnytte de nye muligheder, fordi det sker i hård konkurrence med andre lignende regioner i Europa.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Infrastruktur
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
sourceKilder