v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Landbrug og landbrugspolitik © sdu

Landbruget har traditionelt stået stærkt politisk, men det har ændret sig i de seneste årtier. Miljø- og forbrugersynspunkter har taget over, og der stilles krav om en etisk behandling af dyrene. Den politiske ændring har stor betydning i regionen Slesvig-Holsten og Syddanmark, hvor landbruget fortsat spiller en stor rolle.

Landbruget er et erhverv, der traditionelt er blevet støttet og beskyttet i mange lande. Det hænger sammen med en opfattelse af, at produktionen af fødevarer er vigtig i tilfælde af krise eller krig. Det hænger også sammen med landbrugets store lokale og regionale betydning. Endelig har landbrugets organisationer haft stor politisk indflydelse i mange lande, og har førhen været i stand til at afværge indgreb mod erhvervet.

Tidligere havde landbruget i Danmark og Tyskland vidt forskellige udgangspunkter. I Danmark har produktionen siden 1880´rne været rettet mod eksport, og der har været en interesse i fri handel med landbrugsvarer. I Tyskland har landbruget tidligere været beskyttet mod udenlandsk konkurrence gennem toldmure og restriktioner. Den forskel er der ændret på i efterkrigstiden, især efter Danmarks indmeldelse i Det Europæiske Fællesmarked (EF) i 1973.

I begyndelsen af 1950´rne stillede USA som betingelse for Marshall-hjælpen, at handelsbarriererne i Vesteuropa blev fjernet. Det var en vigtig baggrund for oprettelsen af Den Europæiske Kul- og Stålunion i 1951 og senere for EF i 1957. Selv om der blev forhandlet ihærdigt om at skabe et frit marked for landbrugsvarer, så blev det ikke gennemført. Derfor var det kun for industrivarer, at et frit marked mellem medlemslandene kom til at fungere.

At Danmark var uden for EF skabte problemer for landbruget. England var også i 1950´rne og 1960´rne den største aftager af danske landbrugsvarer. Så længe England stod uden for EF måtte Danmark gøre det samme. Eksporten til Tyskland var af stigende betydning, og handlen med de seks EF-lande fik i løbet af 1960´rne næsten lige så stor betydning for Danmark som England. Derfor var især landbruget - men efterhånden også industrien - interesseret i dansk EF-medlemskab.

Inden for EF havde landmændene relativt gode forhold. I de første årtier efter krigen var medlemslandene interesseret i at øge produktionen for at blive selvforsynende med fødevarer. Derfor blev landbruget sikret en mindstepris - den såkaldte interventionspris - for deres varer. Den har normalt været højere end markeds- og verdensprisen. Importen af fødevarer til EF-landene er blevet pålagt en afgift, og frem til 1973 ramte det også de danske bønder.

Med indmeldelsen i EF blev Danmark sikret et stort årligt tilskud til landbruget. Samtidig slap den danske stat for at punge ud med flere milliarder årligt, så alt i alt var medlemskabet en stor økonomisk gevinst. Det var samtidig med til at øge overproduktionen af landbrugsvarer i EF. Og med til at øge lagrene af fødevarer.

EF/EU´s landbrugspolitik har haft stor betydning for landbrugets udvikling. I Slesvig-Holsten og i Danmark har mindstepriserne været afgørende for strukturudviklingen, hvor der er blevet stadigt færre men større landbrug. At priserne på landbrugsvarer er faldet svagt gennem de seneste 20-25 år har haft betydning for de investeringer der er blevet foretaget, og for den specialisering der har fundet sted. Store gårde med høj produktivitet kan producere mere effektivt end små gårde med blandet produktion.

Siden begyndelsen af 1980´rne har landbruget været under stigende politisk pres. Ønsket om større landbrugsproduktion er ændret til krav om en bæredygtig produktion og fødevaresikkerhed. Miljø- og forbrugersynspunkter har taget over. Samfundet vil ikke acceptere en landbrugsproduktion der går ud over miljøet, og dyrene skal behandles på en etisk forsvarlig måde. Det hænger meget sammen med, at kun 1-2 % af befolkningen er landmænd. Og at landbrugets økonomiske betydning i lande som Danmark og Tyskland efterhånden er meget beskeden.

Livet på landet i Slesvig-Holsten og Syddanmark er også ændret meget. Selv om det stadig er en region præget af landbrug, så er der kun få landmænd tilbage. Langt den største del af befolkningen er beskæftiget med andre ting, og bor på landet på grund af naturen. Det kan give politiske spændinger. Naboer der klager over lugt- og støjgener, og naboer der vil forhindre at der bygges nye store stalde. Landmændenes forhold er på den måde markant anderledes nu, en den var for få årtier siden.

Denne historie hører til følgende emneområder:
EU
Landbrugets forandring
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
multimediaMultimediemodul
case storyFortællinger
photosFotos og illustrationer


bibliographyLitteratur