v i m u . i n f o
Deutsche version

Gårdmænd og husmænd © sdu

På landet har der op gennem det 20. århundrede været et skel mellem store og små landbrug. Mellem gårdmænd og husmænd. Skellet er efterhånden forsvundet, fordi der kun er store landbrug tilbage. I stedet er der opstået en forskel mellem heltids- og deltidslandmænd.

Op gennem det 20. århundrede har der været et skel på landet mellem gårdmænd og husmænd. Et skel som ikke er knivskarp, og som er blevet ændret i løbet af århundredet. Forskellen mellem gårdmændene og husmændene var økonomisk, socialt og politisk betinget. Den var tidligere udpræget, men de fælles interesser var dog hele tiden større end konflikterne.

I 1918-19 blev der i Danmark gennemført nogle omfattende jordudstykningslove. Med lovene blev en stor del af statens jord udstykket til mindre husmandsbrug. Der var bred politisk enighed om at gennemføre lovene, og der var en fælles opfattelse af fordelene ved at gøre det. Ved at sikre at familier på landet fik deres egen lille gård, så skulle de kunne klare sig selv. Der var også en interesse i at intensivere landbrugsproduktionen i landet, så produktionen og eksporten kunne øges.

I Sønderjylland blev der udstykket mange små husmandsbrug i perioden efter genforeningen. Det hang sammen med flere ting. Brugene i landsdelen var i 1920 noget større end i resten af Danmark, og samtidig var der et stort behov for at gennemføre en ny jordfordeling, fordi mange gårde havde spredt markerne rundt omkring. Endelig var der en række domænegårde, som den preussiske stat havde ejet. De var efter genforeningen overgået til den danske stat, som udstykkede gårdene til små husmandsbrug. Og mest til dansksindede landmænd. Det blev beregnet, at der var plads til omkring 4.900 nye husmandsbrug i Sønderjylland, men der blev ikke oprettet mere end omkring 2.000 stykker.

I Danmark toppede antallet af landbrug i årene omkring Anden Verdenskrig. Få år senere begyndte antallet at gå ned, og mange af de mindre husmandsbrug blev løbende nedlagt eller slået sammen. Det skete i takt med, at mekaniseringen begyndte og mange fra landet søgte til byerne for at arbejde.

I Slesvig-Holsten var billedet noget anderledes. I Weimar-republikken blev jordudskiftningen aldrig ført helt igennem, så efter Anden Verdenskrig var der i landsdelen en række meget store jordbesiddere tilbage. Samtidig var der kommet omkring 1 mio. blivende flygtninge til, så der i alt boede omkring 2,6 mio. mennesker. Blandt flygtningene havde ca. 280.000 mennesker - svarende til 70.000 familier - levet ved og af landbruget. Derfor var der et stort behov for at oprette nye småbrug, der kunne brødføde disse familier.

I 1953 blev det storstilede "Programm Nord" sat i værk. Ved at inddæmme land i Nordfrisland, og ved at opdyrke sandjorden på geesten skulle landbrugsarealet i Slesvig-Holsten udvides. Samtidig blev Tysklands mest omfattende jordudskiftning på samlet ca. 470.000 hektar gennemført. Det omfattende program blev gennemført over 25 år, og var afsluttet i 1976-77.

I den periode hvor Programm Nord løb, blev programmet så at sige overhalet af udviklingen. I 1953 var der behov for at huse mange mennesker og at øge produktionen af fødevarer. I slutningen af 1970´rne var der overproduktion, og antallet af gårde og beskæftigede ved landbruget faldt kraftigt. Det betød også, at de mindre brug der var oprettet få år tidligere allerede var blevet for små til at kunne overleve.

Omkring årtusindeskiftet er det historiske skel mellem landmænd og husmænd forsvundet. Det samme er de gamle organisationer for gårdmænd og husmænd, som er slået sammen til fælles foreninger. Skellet går i stedet mellem fuldtids- og deltidslandmænd. Mange landbrugsejendomme er solgt til ikke-landmænd, som har solgt det meste af jorden fra. Numerisk er antallet af deltidslandmænd der dyrker lidt afgrøder og som har et par heste og andre husdyr steget stærkt i de senere år. På forunderlig vis kan de betragtes som "de moderne husmænd", men med en meget stor forskel til tidligere; deltidslandmændene lever ikke af men på deres landbrug.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Landbrugets forandring
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer

videoVideo
sourceKilder
lexiconLeksikon