Efterkrigstiden
Landbruget har ændret sig voldsomt i perioden siden Anden Verdenskrig. Faktisk er forandringen så stor, at det er svært at sammenligne et landbrug i dag med et, der var for 60 år siden. Udviklingen siden 1945 er helt unik i forhold til andre historiske perioder, og den har næsten været ens i Slesvig-Holsten og Syddanmark.
Der tales ofte om, at landbruget har gennemgået en kraftig strukturudvikling i efterkrigstiden. Med det hentydes der til, at antallet af landbrugsejendomme er faldet meget kraftigt, og at antallet af beskæftigede på gårdene er styrtdykket. Samtidig er den gennemsnitlige størrelse af gårdene vokset betragteligt.
I årene efter krigen var hovedreglen, at der på almindelige gårdmandsbrug og på de større gårde var mange ansatte. Der var adskillige karle, der både hjalp til i marken og i stalden. Der var også ansat piger, der tog sig af husarbejdet og som i høsten hjalp til i marken. Sådan er det ikke mere. I dag er der meget få ansatte på gårdene, og de arbejder enten i stalden eller i marken. På gårdene i dag er der meget få, der har fast medhjælp til husarbejdet.
Et andet vigtigt kendetegn ved landbrugets forandring er, at der har fundet en stærk specialisering sted. I de første år efter krigen var det almindeligt, at alle brug - små som store - producerede flere forskellige ting. Der var normalt både køer, svin, høns - og måske får og geder - på gårdene. Det var også almindeligt, at der i marken blev dyrket forskellige afgrøder. At der både var foderafgrøder og at der blev dyrket nogle salgsafgrøder. Det er helt anderledes nu. Enten produceres der svinekød eller også er der malkekøer. Jorden på gårde med animalsk produktion bruges til at dyrke foder som korn, græs, majs o.l.. En anden vigtig forandring er, at mange landmænd i dag lejer andre - normalt en maskinstation - til at foretage en stor del af markarbejdet.
Gårdene med stor animalsk produktion findes især i de områder, hvor jorden er forholdsvis dårlig. I Slesvig-Holsten er det i midten på geesten, og i Danmark i den sydvestlige del af Jylland. I områder med god jord - på Fyn og i den østlige og vestlige del af Slesvig-Holsten - dyrkes de fortsat mange steder forskellige salgsafgrøder som kartofler og grøntsager.
Landbrugets produktion er steget betydeligt i efterkrigstiden. Udbyttet på jorden er langt højere end tidligere. Det hænger sammen med mange ting, men kunstgødning, bedre kultivering af jorden og kunstvanding er vigtige grunde. I staldene produceres langt mere end for 40-50 år siden. Ud over at besætningerne af husdyr er blevet væsentligt større, så er der sket en voldsom produktivitetsudvikling. Hver ko yder omkring dobbelte af, hvad de gjorde for få årtier siden, og søerne føder årligt næsten dobbelt så mange smågrise som i begyndelsen af 1960´rne. Det hænger sammen med avlsudvikling og foderplanlægning.
Siden afslutningen af Anden Verdenskrig er produktiviteten inden for landbruget steget eksplosivt. Med kun omkring en tyvendedel af den tidligere arbejdskraft produceres der nu flere gange så mange landbrugsvarer. Udviklingen i produktiviteten inden for landbruget har været højere end inden for industrien, og langt højere end blandt servicevirksomheder. Alene i perioden 1990-2002 er produktionen pr. landmand næsten fordoblet. Den vigtigste årsag er, at der er foretaget en meget omfattende mekanisering. Den begyndte så småt i slutningen af 1940´rne og tog fart fra begyndelsen af det følgende årti. I marken kom der små traktorer - Massey Ferguson, Fordson Major, Deutz, Hanomag m.fl. - som på trods af beskeden motorkraft var et stort teknologisk fremskridt. Med traktorerne kom nye mere effektive plove, harver, såmaskiner osv., der hurtigt og effektivt kunne ordne jorden. Maskinudviklingen er fortsat, og traktorer og andre maskiner kan i dag klare flere ting meget hurtigere, end for blot et par årtier siden.
Arbejdet i staldene er også blevet mekaniseret, og produktionen er i dag fuldautomatisk på de fleste gårde. Effektive malkerobotter, foder- og udmugningsanlæg og store rationelle stalde har betydet en gigantisk produktivitetsforbedring. I dag kan én mand passe flere hundrede køer eller flere tusinde fedesvin. Det var for få år siden en umulig opgave.
