v i m u . i n f o
Deutsche version

Skibsbygning © izrg

Værftskrise og tilskudsjungle - Slesvig-Holstens førende industri, skibsbyggeriet, udsat for strukturændringer.

I landbrugs- og kystlandet Slesvig-Holsten er sværindustrien først og fremmest repræsenteret ved skibsbyggeriet. 17 store og mellemstore virksomheder, heraf ca. 12 skibsværfter, har præget landet siden 1945. Samtidigt er værftsindustrien et skoleeksempel på de strukturelle forandringer i regionen: i 1958 arbejdede næsten hver femte industriarbejder - ca. 31.000 mennesker - på et værft. 10 år senere var der en tredjedel færre, og i midten af 1990'erne var tallet faldet til under 7.000. Det ubetinget største værft var - og er - uden tvivl Howaldtswerke Deutsche Werft (HDW) i Kiel, som er den vigtigste værftslokalitet, efterfulgt af Lübeck, Flensborg og Rendsborg. På kysten langs Nordsøen blev der kun etableret få mindre virksomheder, for eksempel i Büsum eller Husum. Andre mindre skibs- og bådeværfter findes ved Elben i Lauenborg Geesthacht.

I den tidlige efterkrigstid var branchen først og fremmest truet af den britiske besættelsesmagts demontage, men derefter fulgte det store økonomiske opsving, Wirtschaftswunder. Skibsbyggeriet var delstatens førende industri - ikke kun opgjort efter antal beskæftigede, men også i folks bevidsthed. I 1960'erne medførte rationaliseringer (tiltag til fornyelse, standardisering og opstramning af produktionsprocesserne) en tilbagegang i antallet af beskæftigede, men produktionstallene forblev høje.

Den stigende efterspørgsel på verdensmarkedet var imidlertid ikke kun overladt til den vesttyske - og ikke mindst den toneangivende slesvig- holstenske - skibsindustri. I Østasien fremstod Japan og senere også Sydkorea som nye skibsbyggernationer, der med betydeligt lavere lønninger og til dels også betragtelige statslige tilskud kunne gøre de europæiske værftsregioner rangen stridig. Den egentlige nedtur fulgte med oliekrisen i 1973/1974, hvor efterspørgslen på tankskibe, som havde bidraget stærkt til skibsbyggeriets højkonjunktur, brød næsten fuldstændigt sammen. Over hele verden faldt fragtraterne. Statslige ordrer (skibe til marinen), offentlige investeringer i modernisering og store tilskud kunne kun mildne - men ikke forhindre - udviklingen, der betød et fald i antal arbejdspladser, tvungne virksomhedssammenlægninger og fallitter i skibsbyggeriet i Slesvig-Holsten. En dybtgående strukturel krise havde ramt værftsindustrien.

I 1986 udtalte den tidligere finansminister i delstatsregeringen, Gerd Lausen - han var blevet valgt til "værftskoordinator" - at den verdensomspændende krise i skibsbyggeriet havde antaget et ødelæggende omfang. Hans forslag vedrørende skibsværfterne i Slesvig-Holsten var at nedlægge omtrent 40 % af deres kapacitet og at redde resten med nogle hundrede millioner DM i tilskud. Efter offentliggørelsen af disse tanker lød der et ramaskrig i hele delstaten, og et af værfterne, som ifølge Lausen ingen fremtid havde, truede med erstatningskrav.

Men fagmanden Lausen tog ikke helt fejl. I 1987 var værftet Nobiskrug i Rendsborg ikke længere betalingsdygtigt, og den økonomiske genopretningsfond og HDW - altså især offentlige midler - overtog virksomheden. På trods af massive offentlige tilskud brød også "Harmstorf- gruppen" med dens værfter i Büsum, Travemünde og Flensborg sammen i 1987. Kun Flensburger Schiffsbaugesellschaft kunne reddes. Og endeligt kunne det insolvente Lindenau-Werft i Kiel først genåbne virksomheden efter at have modtaget offentlig støtte, også i 1987. Også Flender Werft måtte erklære sig insolvent i 2002, hvormed en æra med jern- og stålskibsbyggeri i Lübeck var slut.

I 1990/1991 trak Slesvig-Holsten sig ud af sit økonomiske engagement i Howaldt, som de havde været aktionærer i siden 1972. Salget havde været planlagt længe, og overskuddet - kun 60 millioner DM ud af en investering på i alt 270 millioner - gik ikke ind i delstatens budget, men blev henlagt til et særligt formål, nemlig grundlæggelsen af Technologiestiftung Schleswig-Holstein Denne fond har til opgave at "påvirke de strategisk- infrastrukturelle rammebetingelser for teknologisk udvikling positivt" og dermed være med til at forme strukturændringerne. Økonomiministeriet kunne i 1998 fremvise forbløffende nyt: som et aktuelt resultat af Slesvig- Holstens moderniseringspolitik kunne det konstateres, at flere mennesker nu arbejdede indenfor medicinindustrien eller nye softwarevirksomheder end på de traditionelle værfter.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Industriel strukturforandring
Værfter
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
videoVideo
imageBiografier
lexiconLeksikon