v i m u . i n f o
Deutsche version

Lübeck-Herrenwyk © izrg

De industrielle strukturændringer i regionen med metalsmelteværket Herrenwyk som eksempel.

"I kan da ikke lade vores virksomhed gå neden om hjem, det kan man da ikke!" Sådan reagerede de forhenværende smeltehyttearbejdere på lukningen af højovnsværket i Lübeck-Herrenwyk i 1981. Det, der forekom dem så ufatteligt, var ikke andet end den umiddelbare og konkrete følge af de strukturændringer, der fandt sted i sværindustrien i 1970'erne og 80'erne. Og som var smerteligt mærkbare for de berørte arbejdere. Stål- og kulindustri og skibsbyggeri - vigtige symboler på den industrielle tidsalder - gennemlevede i hele Europa kriser, som førte til væsentlige indskrænkninger, og som ændrede det økonomiske landskab markant. Siden da har der ikke glødet højovne i Slesvig-Holsten.

Værket ved Traves nordlige bred - grundlagt i 1905 og taget i brug i 1907 - gennemgik en ekspansionsfase efter 2. verdenskrig. Allerede i 1948 var den anden højovn i gang igen. Også cementfabrikken blev udvidet, og man moderniserede kobbersmeltehytten - med afgørende støtte gennem Marshallplanen. I 1955 producerede højovnsværket 250.000 tons råjern. Navnet blev ændret til Metallhütten Lübeck AG, og firmastrukturen blev omdannet inden for Flick-koncernen i 1959. I begyndelsen af 1960'erne var produktionen af råjern oppe på 300,000 tons om året, og koksanlægget forsynede byen Lübeck med gas. Ligesom andre steder betød situationen med fuld beskæftigelse, at der var mangel på arbejdskraft. Så firmaet ansatte "gæstearbejdere", og andelen af udenlandske arbejdere steg for til sidst at udgøre næsten en fjerdedel.

Men allerede midt i højkonjunkturerne i 1960'erne indtrådte et - i begyndelsen uklart - omslag. Man savnede egne midler til investeringer i modernisering. Derefter fulgte konkrete krisetegn: i 1969 standsede Lübeck sine gasindkøb for at stille om til det mere sikre naturgas. I begyndelsen af 1970'erne faldt prisen på kobber på verdensmarkedet - blandt andet for at presse Chiles socialistiske regering under Salvador Allende - og endeligt satte krisen på det europæiske jern- og stålmarked så ind i midten af 70´erne. Overproduktion og billige tilbud fra NIC-landene gjorde det nødvendigt at sænke stål- og jernproduktionen drastisk.

Endnu i 1975 købte den amerikanske koncern US-Steel metalsmelteværket; samme år faldt produktionen fra 470,000 tons jern til kun 280,000 tons. Offentlige institutioner købte støtteaktier for 10 millioner DM, delstatens beskæftigelseskontor bevilgede yderligere 12 millioner DM, men allerede året efter forsøgte US-Steel at finde en vej ud, der kunne spare dem for store omkostninger og medansvar for saneringen af det forurenede produktionsområde. 75 % af grundkapitalen - med en pålydende værdi af 73 millioner DM - afhændede de til en uigennemsigtig advokat fra Wuppertal for det symbolske beløb af 2 DM. Så blev bankerne aktive. En virksomhedsrådgivning analyserede i 1972 virksomheden, som indenfor de sidste ti år havde halveret sin medarbejderstab. Overraskede noterede den statsautoriserede revisor, at der på trods af de mange opsigelser stadig kunne iagttages "en stærk identifikation mellem medarbejderne og virksomheden" på alle niveauer. Denne samhørighed byggede ikke mindst på de særlige livsforhold i arbejderkvarterne, hvor en stor del af arbejdskraften boede i firmaets arbejderboliger og der dannede en verden for sig selv.

Endnu engang syntes det at gå op ad bakke. I 1980 var der endda et lille overskud, men d. 18. august 1981 indgav virksomhedsledelsen en konkursbegæring, og dermed var det slut for de 1.000 tilbageblevne arbejdere. Der blev stille i Herrenwyk. De tre højovne forfaldt. Kun koksanlægget arbejdede i 1984 med 170 medarbejdere, og også cementværket. Men det var kun et tilsyneladende opsving. I 1990 lukkede staten koksanlægget af sikkerhedsgrunde og for at beskytte naturen.

Højovnsværkets nedtur forløb parallelt med en udvikling inden for jern- og stålindustrien i hele Europa, som siden midten af 1970'erne alle steder var kendetegnet ved nedlæggelsen af arbejdspladser.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Industriel strukturforandring
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
case storyFortællinger
multimediaMultimediemodul
photosFotos og illustrationer
quotesCitater
imageBiografier
lexiconLeksikon