v i m u . i n f o
Deutsche version
grænser politik erhverv samfund kultur havet

Den slesvig-holstenske bevægelse © sdu

Den slesvig-holstenske bevægelse udviklede sine ideologiske mål i løbet af 30 år før Treårskrigens udbrud. I 1840´erne fik slesvig-holstenismen stor folkelig opbakning til kravet om hertugdømmernes løsrivelse fra Danmark og tilslutning til Det Tyske Forbund.

Den slesvig-holstenske bevægelse fik i løbet af 1840´erne stor betydning i den nationale konflikt i Slesvig. Hvor ønsket oprindeligt var større frihed og uafhængighed fra den danske helstat, blev kravet efterhånden en fuldstændig løsrivelse fra Danmark. Og at begge hertugdømmerne skulle tilknyttes Det Tyske Forbund.

Allerede i 1815-16 udformede professorerne Nicolaus Falck og Friedrich Christoph Dahlmann fra Kiels Universitet bevægelses første grundideer. Centralt var opfattelsen af, at Slesvig og Holsten hørte sammen, og at hertugdømmerne skulle have større selvstændighed i forhold til kongeriget Danmark.

Uwe Jens Lornsen blev den slesvig-holstenske bevægelses vigtigste martyr. Det uanset, at der var en række forskelle mellem, hvad han ønskede og de krav som senere blev stillet. Lornsen var meget præget af professor Falck, og i den berømte pjece fra 1830 Ueber das Verfassungswerk in Schleswigholstein opstillede han nogle vigtige liberale slesvig-holstenske krav. Lornsen ønskede en fælles forfatning for ’Schleswigholstein’, men den danske konge skulle fortsat have vetoret.

Fra begyndelsen af 1840´erne blev advokaten Wilhelm Beseler bevægelsens frontfigur. Han var valgt til den slesvigske stænderforsamling som repræsentant for Tønder, og han blev bevægelsens hovedtalsmand i årene før krigens udbrud. I den periode udvidede slesvig-holstenismen kravene, ligesom opbakningen blev mere udbredt. Støtten til bevægelsen kom hovedsageligt fra yngre embedsmænd, advokater, præster og andre bogligt uddannede. Kiels Universitet stod centralt som det sted, hvor mange var blevet uddannet. Denne gruppe blev bakket op af det økonomiske borgerskab fra byerne i regionen, som var imod helstatens orientering mod København.

I midten af 1840´erne indgik bevægelsen et politisk fællesskab med Hertugen af Augustenborg og med det adelige ridderskab. Fra 1844 opstillede man i fællesskab de tre såkaldte fundamentalsætninger: 1) Hertugdømmerne var selvstændige stater, 2) Slesvig og Holsten var fast forbundne stater og 3) kun den oldenborgske mandsstamme kunne herske i hertugdømmerne. Ved at inddrage hertugens arvekrav ændrede fokus sig fra liberale reformer til hertugdømmernes løsrivelse fra kongeriget Danmark. I de følgende år blev der desuden stillet krav om, at begge hertugdømmer blev tilsluttet Det Tyske Forbund.

Kongen meddelte den 8. juli 1846 i et åbent brev, at arveretten i Slesvig var omfattet af den danske kongelov. Dette usikre juridiske statement var et åbent opgør med hertugen af Augustenborg. Det var også i strid med de slesvig-holstenske fundamentalsætninger. Det åbne brev blev opfattet som en provokation, og det fremkaldte kraftige protester hos den politiske elite i hertugdømmerne. Der blev sendt en række klager til København, som var styret og koordineret af ledelsen bevægelsen og af hertugen.

Det åbne brev øgede opbakningen til den slesvig-holstenske bevægelse. Det var dog fortsat var en relativt beskeden del af befolkningen som engagerede sig aktivt. Fra de dansk-sindede nordslesvigere blev der samtidigt sendt takkebreve til Kongen, og den nationale splittelse blev dermed tydeligere. I forbindelse med valget til stænderforsamlingen i 1847 blev det muligt at debattere indholdet af det åbne brev, uden at regeringen og kongen slog hårdt ned på kritiske holdninger. Den forholdsvis åbne debat var med til at skærpe den nationale konflikt yderligere. Den gjorde det også muligt at øge mobiliseringen af en større del af befolkningen.

Det åbne brev fik på den baggrund stor indvirkning på udbruddet af Treårskrigen i marts 1848. Set fra slesvig-holstensk side var et oprør nærmest den eneste mulighed, hvis kravet om et forenet selvstændigt Slesvig-Holsten skulle sikres. Da den danske konge i marts 1848 lagde op til en fælles Grundlov for kongeriget og Slesvig, blev et oprør blandt bevægelsens ledelse opfattet som eneste mulighed. Det var grunden til, at forlægningen i Rendsborg blev besat og til udbruddet af Treårskrigen.

Denne historie hører til følgende emneområder:
Nationale tanker
Flash Player 9 kræves for at vises dette inhold. Download nu.
photosFotos og illustrationer
audio Audio
sourceKilder
imageBiografier